Berlingske Business

Telia i nyt milliardopkøb på TV-området

pix-Dennelind
Telias topchef, Johan Dennelind, har haft den helt store tegnebog fremme i denne uge og har fredag gjort sit andet milliardopkøb. Arkivfoto: Janerik Henriksson, TT/AFP/Scanpix Foto:

Telegiganten betaler 9,2 milliarder svenske kroner for Bonniers TV-forretning med TV4 og CMore.

Nordens største telekoncern, Telia, har fredag morgen afsluttet mange måneders forhandlinger og overtager nu underholdningsdivisionen Bonnier Broadcasting med bl.a. Sveriges største TV-kanal, TV4, og streamingtjenesten CMore for 9,2 milliarder svenske kroner.

Opkøbet, der svarer til 6,6 milliarder danske kroner, har været længe undervejs og skal styrke Telias underholdningstilbud - i samme stil, som danske TDC lagde op til, inden planerne blev underløbet, da de tre danske pensionskasser PFA, PKA og ATP sammen med den tidligere ejer af Københavns Lufthavne, den australske kapitalfond Macquarie, lagde lidt over 40 milliarder kroner på bordet for TDC.

Forventeligt vil styrkelsen af Telias TV- og underholdningsområde smitte af på også Telia i Danmark, som lige nu har 29.000 kunder på Telia TV.

Morten Bentzen, der er administrerende direktør for Telia i Danmark, regner med, at også danskere vil få glæde af det svenske storopkøb.

»Vi glæder os over at blive styrket på også indholdssiden,« siger han til Berlingske.

TDC købt ud af Norge

Det er kun fire dage siden, at Telia brugte 16,5 milliarder danske kroner på at købe TDC ud af Norge ved at overtage landets næststørste kabel-TV-selskab, Get, og TDCs lille erhvervsforretning, TDC Norge.

Bonnier Broadcasting omsatte i 2017 for 7,49 milliarder svenske kroner og havde et overskud på 423 millioner svenske kroner. Med købet opretter Telia et nyt forretningsområde, som får Bonnier Broadcastings administrerende direktør, Casten Almqvist, som direktør.

Handelen ventes gennemført i anden halvår af 2019 og vil kræve godkendelse hos konkurrencemyndighederne.

Bonnier købte i 2007 hele TV4, overtog den finske TV-kanal MTV i 2005 og CMore (dengang Canal Plus) i 2008.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen