Berlingske Business

Telia er nu Sveriges største folkeaktie

pix-Johan Dennelind
Johan Dennelind (til højre) skal fra september lede Nordens største teleselskab, svenske Telia, som nu også er den største folkeaktie i Sverige. Bestyrelsesformand Marie Ehrling (til venstre) præsenterede den nye topchef 17. juni. Arkivfoto: Henrik Montgomery, EPA/Scanpix Foto:

Ericsson er slået af pinden af den svenske telekoncern, som ellers har haft et år i modvind efter en korruptionsskandale, der kostede ledelsen posterne.

Det navnkundige, svenske erhvervsikon, Ericsson, er blevet overhalet og er nu ikke længere den virksomhed, som flest svenskere ejer aktier i.

Ericsson, der er verdens største producent af mobiludstyr, overlader hæderen til en inden for egne rækker, nemlig det delvis statsejede mobilselskab Telia, som hører til blandt verdens ti største mobilselskaber. Telia har ellers været igennem et særdeles hårdt 2013 i stærk modvind som følge af en bestikkelsessag i Usbekistan, der har kostet både topchef Lars Nyberg og hele bestyrelsen deres poster og medførte, at flere større aktionærer solgte deres aktier i selskabet.

Tænker med tegnebogen

Den svenske stat ejer dog fortsat 37,5 procent af Telia-koncernen.

»Det virker, som om småsparerne tænker mere med tegnebogen end med hjertet, når de gør investeringer,« siger Günther Mårder fra Nordnet til det svenske nyhedsbureau TT.

Telia har i dag 553.000 aktieejere og er dermed den største folkeaktie. Ericsson bevarer sin andenplads fulgt af Swedbank, SEB, Volvo og Hennes & Mauritz.

Der er omkring 1.000 færre ejere i Ericsson end i Telia.

Ny topchef fra september

Telia fik i juni ny topchef. Johan Dennelind, der er født i 1969, overtager topposten fra september. Han har 20 års erfaring i telebranchen og kommer fra Vodacom International i Sydafrika, hvor han er administrerende direktør. Han begyndte sin telekarriere hos netop Telia og har siden også været hos norske Telenor. Ansættelsen af Johan Dennelind er den største opgave, som Telias også nyvalgte bestyrelsesformand, Marie Ehrling, har haft. Hun var selv topchef i Telia fra 2003 til 2006.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen