Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Telia afviser TDC-opkøb og mister endnu 27.000 mobilkunder

pix-Telia-butik
Det er svært at tjene penge på det danske telemarked på grund af den hårde konkurrence. Telia rygtes derfor at arbejde med planer om at opkøbe sin konkurrent, TDC, i Danmark. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Danmarks tredjestørste teleselskab fortsætter med at miste kunder men formår at fastholde sin indtjening. Telia afviser samtidig større opkøb i Danmark - lige nu.

Telia har på tre måneder mistet 27.000 mobilkunder men øger sin omsætning betydeligt og formår at holde driftsresultatet på præcis samme niveau som for et år siden. Samtidig afviser Telia forlydenderne om et opkøb af sin danske konkurrent TDC for øjeblikket.

Dermed har Danmarks tredjestørste teleselskab på et år sagt farvel til 38.000 mobilkunder, så der nu er 1.606.000 tilbage. I oktober-december forsvandt desuden 4.000 fastnetkunder, som Telia nu har 101.000 af, mens Telia uændret bevarer de 28.000, der har købt TV-abonnement hos selskabet, ligesom antallet af bredbåndskunder uændret er på 128.000.

Omsætningen steg på tre måneder fra 1.470 millioner svenske kroner (koncernen opgiver kun beløb i svenske kroner) til 1.593 millioner. Det er 124 millioner mere. Sidste år på samme tid var omsætningen på 1.563 millioner kroner. Driftsresultatet er på tre måneder vokset fra 197 til 199 millioner svenske kroner - helt på linie med for et år siden.

Telia afviser opkøb af TDC - lige nu

Årsregnskabet, der kom fredag morgen, er det første af de fire stores. »3« kommer med regnskab 31. januar, Telenor 2. februar og TDC 3. februar. Dermed får alle et aktuelt indblik i den over ti år gamle mobilkrig, som stadig betyder, at stort set ingen af selskaberne - med undtagelse af TDC, som også har problemer - tjener penge i Danmark, og som har fået omverdenen til at omtale konkurrencesituationen herhjemme som »den danske syge«, en omskrivning af den frygtede epidemi, den spanske syge, der i 1918 kostede omkring 14.000 danskere livet.

Med mellemrum svirrer rygterne derfor om opkøb. For en uge siden forlød det, at Telia, der er Nordens største teleselskab, pønser på et lynkøb af TDC, som på sin side overvejede at købe Sveriges største kabel-TV-udbyder, Com Hem, op for at forpurre opkøbet. Telia i Danmark har siden tilkomsten i 1995 været en skidt forretning men en afgørende brik i Telias nordiske puslespil.

Telias topchef, Johan Dennelind, afviser dog aktuelle planer om at købe TDC.

»Når det kommer til Danmark, ser vi lige nu ikke risici og prissætning som attraktive for et større opkøb i Danmark og vil fortsætte med at vurdere vores strategiske muligheder,« skriver han i regnskabet.

Han sagde i april 2016 til nyhedsbureauet Bloomberg, at »der er nødt til at ske en eller anden form for opkøb eller fusion, på den ene eller den anden måde, for at bringe Danmark op et bedre sted. Jeg tror ikke, at det reparerer sig selv organisk«.

Senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, der følger telemarkedet tæt, vurderede i sidste uge over for Berlingske, at han forudså, at Telia skulle betale næsten ti milliarder kroner i overpris, hvis TDCs bestyrelse skulle overtales til at sælge.

pix-Landskab

Fusion faldt til jorden

Telia og Telenor deler i Danmark mobilnet - og dermed regningen for samme. De ejer hver 50 procent af netselskabet TT-Netværket, som blev stiftet i 2014. De to selskaber forsøgte i 2015 at slå sig sammen i Danmark som det første sted i verden, men kraftige antydninger fra EU-kommissær Margrethe Vestager om et nej til fusionen fik sidst på året selskaberne til at opgive fusionen og fortsætte hver for sig, uden at krigszonen siden har ændret sig stort, ud over at TDC nu også er hårdt presset.

Den svenske stat er med en ejerandel på 37,3 procent hovedaktionær i Telia-koncernen, der hører til blandt verdens største mobilselskaber men er ved at sælge fra i Eurasien for at koncentrere sig om Norden og Baltikum.

Telia ejer i Danmark også lavprismobilselskabet CallMe.

Jaap Postma

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen