Berlingske Business

Televerdenen håber på ja til fusioner

hutchinson
EU tygger på, om de skal sige god for Hutchison Whampoas (bill.) »3« i Irland, der har budt 5,4 milliarder kroner for spanske Telefónicas O2 Ireland. Foto:

Færre europæiske teleselskaber vil give bedre indtjening. Alles øjne er rettet mod EU, som skal sige ja til de første to gigantopkøb.

Det er hårdt at være europæisk teleselskab. Indtjeningen falder, samtidig med at investeringerne i nye, moderne mobilnet nødvendigvis må fortsætte. Derfor håbes der på, at de europæiske konkurrencemyndigheder siger god for opkøb og fusioner.

I løbet af 2013 er en del opkøb blandt både tele- og kabel-TV-selskaber blevet gennemført, og EU-Kommissionen håber selv, at et mere åbent telemarked kan føre til færre og større teleselskaber for derigennem at skabe større konkurrence og flere investeringer i bedre forbindelser, frem for alt bredbånd, da gode og solide internetforbindelser er afgørende for, at man kan bo og arbejde hvor som helst.

kyllingens-hold-droppet-til-po

Men konkurrencekommissær Joaquín Almunia tygger på, om han skal sige god for Hutchison Whampoas »3« i Irland, der har budt 5,4 milliarder kroner for spanske Telefónicas O2 Ireland, og for Telefónica Deutschlands bud på 58 milliarder kroner for hollandske KPNs tyske E-Plus. Et ja ventes at trække yderligere handler med sig, så der bliver færre mobilaktører i Europa, som til gengæld kan tjene mere.

Økonomien i telebranchen er dog ved at få det bedre takket være store nedskæringsrunder og flere investorer med penge på lommen, der satser på, at det europæiske marked står foran en bedring – og dermed flere penge i kassen – efter at det amerikanske tilsyneladende er fladet ud.

TDC_Nomura_Business

I februar var gabet mellem teleselskabernes værdiansættelse på tværs af Atlanten af en størrelse, som ikke var set større siden 2008, og den europæiske sektor blev handlet omkring 9,9 gange højere end den estimerede indtjening, mens tallet var 17,6 for de amerikanske konkurrenter. Nu er forholdet ifølge nyhedsbureauet Reuters på 13,9 gange i Europa mod 14,5 i USA.

Britiske Vodafone, verdens næststørste mobilselskab efter China Mobile, solgte i august sin andel af amerikanske Verizon Wireless for 130 milliarder dollar og kan nu investere mere i Europa. Mexicanske América Móvil har også købt sig ind i hollandske KPN.

Omsætningen i den europæiske telebranche ser dog sammenlagt ud til at falde igen næste år. Men aktiekurserne stiger. Franske Oranges værdi er steget med 25 procent på tre måneder, norske Telenor med 11 procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen