Berlingske Business
17:42

Teleselskabernes drømme om dataguld forbliver drømme

Roskilde Festival 2016: Stine
Da Neil Young optrådte på Orange Scene på året Roskilde Festival, blev der mellem klokken 21 og 22 brugt 315 gigabyte data på 3's net. Mængden af data brugt på 3's net under festivalen steg med 65 procent. Men teleselskaberne kan stadig ikke omsætte den stigende datamængde til flere kroner i kassen. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

Forbruget af data på danske mobiler eksploderer som ventet. Teleselskaberne troede, at det skulle redde dem.

Da Roskilde Festival lukkede ned søndag, havde besøgende, der brugte teleselskabet 3's net, brugt 41,5 millioner megabyte data på deres mobiltelefoner til at snappe, instagramme, facebooke og de tusinde andre ting, mobilen bliver brugt til.

Det er en stigning på 65 procent i forhold til Roskilde Festivalen året før.

Efterspørgslen på mobildata er enorm og stigende. Men teleselskabernes håb, om at data skulle lede dem til højere priser efter års benhård priskrig, er stadig blot det: Et håb.

- Jeg kan ikke se noget teleselskab i Danmark, der har fundet en måde at tjene penge på det stigende dataforbrug.

- Det er lidt industriens store hovedpine. For data belaster netværkerne voldsomt. Samtidigt har du en abonnementsstruktur, der gør det svært at tage penge for servicen, siger TDC-analytiker hos Sydbank Morten Imsgaard.

Tal fra Energistyrelsen viste i starten af 2016, at brugen af mobilt bredbånd er 14-doblet på fem år, og at der var en nær fordobling fra første halvår 2014 til 2015 til 94,4 milliarder megabyte i halvåret.

Men teleselskabernes nøgletal går den anden vej. I stedet for at kunne hæve priserne og fylde de slunkne kasser er TDC's omsætning per mobilkunde faldet fra 132 kroner i 2012 til 114 kroner i første kvartal 2016.

Pix: Plenti

Telias overskudsgrad - andelen af omsætning, der bliver til driftsoverskud - er faldet til 12,6 i 2015 fra 14,7 procent i 2013.

- Det er et eller andet sted med grædende øjne og ondt i maven, at man står her og kigger på en spildt mulighed for telebranchen, siger privatkundedirektør hos teleselskabet Telia, Christoph Nørgaard.

Muligheden for at tjene penge på data forsvandt, da data hurtigt blev foræret væk i branchen årelange priskrig. Det samme skete, da 4G-netværket stod klar efter milliardinvesteringer fra alle branchens spillere.

- Du har et marked, hvor konkurrencen lever i bedste velgående. Og det har holdt priserne lave i Danmark. Der er data bare røget ind i abonnementerne ligesom alle andre ting, siger privatkundedirektøren.

pix-TDC-laboratorium

Dataforbruget forventes dog at stige yderligere, og både Christoph Nørgaard og Morten Imsgard er ikke i tvivl om, at adgangen til stærke netværk med god dækning har en stor værdi for kunderne.

- Men jeg har svært ved at se, hvordan man skal tage penge for det. Prisen vil blive presset hele tiden, for du kan ikke argumentere for, hvorfor du skal have mere end den billigste på markedet, siger Morten Imsgard, mens Christoph Nørgaard holder håbet i live:

- De teknologiske muligheder har aldrig været større for vores branche. Hvis vi gør det rigtigt, så kan vi lave produkter, der styrker hele telebranchen, siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen