Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Teleselskaber vil ikke flytte numre før 2007

Selvom det er teknisk muligt, vil de danske teleselskaber forsøge at forhindre, at kunderne kan flytte fastnetmummeret til

en mobiltelefon og omvendt.



Meldingen ærgrer IT-brugernes organisation, Dansk IT, som kræver krydsportering, som

er betegnelsen for nummerflytning mellem fastnet og mobiltelefoner, indført som planlagt i april i år.



- Der er

ingen selskaber, som vil lave krydsportering, der er ingen kunder som ønsker krydsportering, og teknikken vil forurene et ellers

godt fungerende telemarked, siger direktør Ib M. Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien (TI), der er brancheorganisation

for de danske teleselskaber.



TI har netop afleveret en redegørelse til IT- og Telestyrelsen, som anbefaler, at krydsportering

først indføres når der findes internationale standarder, som er anvendelige.



- De internationale standarder

skal vedtages af organisationen ETSI, og kan tidligst være klar i 2007, siger IB M. Tolstrup.



Krydsportering blev vedtaget

i slutningen af 90''erne. Oprindeligt skulle kunderne kunne flytte numre mellem fastnet- og mobiltelefoner allerede i 2002, men teleselskaber

fik dengang overtalt politikere til at udskyde loven til april 2004.

Prisforskelle

Generelt er det billigere at foretage

et opkald til en fastnettelefon i forhold til en mobiltelefon.



Eksempelvis koster et opkald fra en fastnettelefon i Norge til

en fastnettelefon i Danmark 53 norske ører, mens et opkald fra en fastnettelefon i Norge til en mobiltelefon i Danmark koster

2 norske kroner og 52 øre.



Der er altså en faktor fem til forskel.



Men den norske teleoperatør kan

ikke se, om deres norske kunde ringer til en fastnettelefon eller en mobiltelefon i Danmark.



- Der kan derfor ikke foretages

en korrekt taksering af kundens opkald fra udlandet. Vi frygter derfor, at de udenlandske selskaber vil opkræve den højeste

takst for opkald til Danmark eller i værste fald spærre for opkald ind i landet, siger Ib M. Tolstrup.

Dyre

opkald

Den forklaring køber de professionelle IT-brugeres organisation, Dansk IT, ikke:



- Vi tror ikke på, at et

udenlandsk selskab, som vil tages seriøst, spærrer for teletrafik til Danmark. Vi kræver, at krydsportering bliver indført

som planlagt i april i år, da det vil øge konkurrencen mellem teleselskaberne og de forskellige tele-teknologier, siger

politisk konsulent Anders Sparre.



Han frygter heller ikke, at opkald fra udlandet vil blive dyrere.



- Krydsportering vil

kaste lys på, at det er for dyrt at ringe til en mobiltelefon i dag, siger Anders Sparre.



Danske virksomheder har tidligere

haft problemer med at modtage opkald fra udlandet til de såkaldte 70-numre.



Det vil sige telenumre, hvor de første

to cifre er 70.



Problemet var, at de udenlandske teleoperatører ikke kunne overskue om kunderne ringede til en mobil

eller en fastnettelefon i Danmark.



Altså en lignende problemstilling.

Populær teknologi

I dag er der indført

nummerportabilitet på mobil og fastnetnumre.



Kunderne kan tage et mobilnummer med, når man skifter mobilselskab.

Og tage fastnetnummeret med til et andet fastnetselskab.



TI vurderer, at cirka hver tiende telenummer i dag er porteret fra et selskab

til et andet.



IT- og Telestyrelsen oplyser, at man har modtaget redegørelsen fra TI som nu vil blive behandlet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen