Berlingske Business
13:40Phillip Morris har solgt 566 milliarder cigaretter i år

Teleselskaber rydder op på hylderne

Som forbruger af teleydelser har du måske selv bemærket, at teleselskabernes fremstød for teknologier med kryptiske

navne og svært forståelige anvendelser er stilnet kraftigt af de senere år.



I takt med at stort set samtlige

af de store teleaktører på det danske marked de seneste par år har været igennem sparerunder og reduceret antallet

af medarbejderne, er også udbuddet af ydelser svundet kraftigt ind. Teleselskaberne fjerner flere og flere varer fra hylderne

- og strømmen af nye produkter tager af. Kun produkter der på kort eller mellemlang sigt kan være med til at fylde

teleselskabernes tomme kasser får lov at overleve.

Mangelvare

Tele-branchen er måske ikke i krise, men ihvertfald

trængt. Og den største mangelvare er penge. Da liberaliseringen af det danske telemarked blev skudt i gang i 1996 strømmede

udfordrere til telemonopolet Tele Danmark - nu TDC - til landet. Særligt selskaber som Orange (dengang Mobilix), Telia og Tele2

slog sig fra start stort op. De investerede store summer i teleinfrastruktur og udvikling af nye produkter.



Frem til udgangen

af 2000 lagde mange af selskaberne vægt på at være først med den nyeste teknologi. Ofte forsømte de

ivrige teleudbydere at stikke fingeren i jorden og undersøge, om kunderne havde behov for ydelserne eller produkterne.



Et

eksempel på et teknologi som udløste et sandt kapløb om at komme først var WAP. WAP er kort beskrevet en

teknologi, som gør det muligt for brugere af en wap-telefon at surfe på det mobile internet.



WAP og det mobile Internet

i det hele taget blev vurderet til at være en vigtig konkurrence-parameter i fremtidens kamp om mobilkunderne. Eksempelvis udtalte

en leder af marketingafdelingen hos Mobilix i begyndelsen af 2000 til ErhvervsBladet:



- Det bliver en kamp på liv og død,

og vi vil forsøge at hugge kunder fra andre teleselskaber med WAP-tjenester.



De fire største mobiloperatører

signalerede på skift, at man var først med den teknologi, som understøttede WAP.



Der knyttes fortsat store

forventninger til det mobile internet, men WAP er der ingen der taler om.



Teleselskaberne endte i en besynderlig situation, som

lidt groft sagt svarer til, at man byggede fire-sporede motorveje til biler i god tid inden hjulet var opfundet. Selvom teleselskaberne

var klar med WAP var der ingen telefoner på markedet - hvilket blandt andet medførte at WAP lidt spøgefuldt blev

omdøbt til Where Are the Phones. Da telefonerne endelig kom på markedet var interessen hos virksomheder og private minimal. Teknologien

var for langsom og svær at bruge.

Vendt på hovedet

Bøtten er i dag vendt på hovedet. De store producenter

som Nokia markedsfører telefoner, der kan håndtere avancerede mobilbeskeder med lyd og billeder, de såkaldte MMS-beskeder.

Men endnu har ingen danske mobilselskaber teknikken klar til brugerne. "Vi skal ikke nødvendigvis være først,

men venter til efterspørgslen er stor nok, til at vi kan tjene penge", lyder de stort set enslydende meldinger fra mobiloperatørerne.



Men

selskaberne holder ikke kun igen på nye produkter. Også kostbare og avancerede produkter fjernes fra hylderne.



I

sidste uge hev Telia i nødbremsen. Halvdelen af medarbejderne sættes på porten, og udbuddet af produkter halveres.

Nogle forsvinder helt, andre lægges på køl. Eksempelvis har det svenskejede selskab de senere år brugt enorme

resourcer på at forklare fordele ved IP-telefoni, taletelefoni som transporteres via netværk som eksempelvis Internet.





Det kan godt være teknologien har mange fordele, men det er ikke lykkedes Telia at overbevise kunderne i tilstrækkelig

grad, så forretningen kan løbe rundt.



Andre eksempler på selskaber som har fokuseret deres indsats er Tele2,

som har afleveret en FWA-licens tilbage til Telestyrelsen. Orange tilbyder ikke længere ADSL.



Danmarks næststørste

mobilselskab Sonofon har reduceret antallet af medarbejdere med mere end 400 medarbejdere på et år . Alligevel er det lykkedes

at øge omsætningen. Det er sket ved, at selskabet blandt andet har luget i antallet af produkter som udbydes, og koncentrere

kræfterne om dem som generer penge. "Vi er blevet voksne", beskriver adm. direktør Ulrik Bulow situationen.





Mens Sonofon for et år siden arbejde med 100 forskellige ideer og produkter, er det tal nu ned på 20.



- Vi

er blevet meget skrappere, når vi vurderer om ideer skal have lov til at leve, siger Sonofon-direktøren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen