Berlingske Business

Telenors topchef i Danmark går

pix-Jesper Hansen
Overskrift
Jesper Hansen overtager fra 1. juni ledelsen af Telenor i Danmark som konstitueret administrerende direktør. Foto: Telenor
pix-Marek Slacik
Overskrift
Telenors topchef i Danmark siden 2012, Marek Slacik, skifter fra august til Sverige. Arkivfoto: Keld Navntoft, Scanpix Foto:

Telenors nuværende kundedirektør i Danmark, Jesper Hansen, bliver konstitueret Telenor-chef, efter at direktør siden 2012, Marek Slacik, rykker til Sverige forud for sammenlægningen mellem Telenor og Telia i Danmark.

Topchefen for Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, stopper.

Marek Slacik, der af baggrund er tjekkisk, forlader Telenor Danmark for fra 1. august at blive markedsdirektør i Telenor Sverige. Marek Slacik har stået i spidsen for den danske forretning siden 1. september 2012, hvor han kom fra Telenors serbiske datterselskab med dengang 12 års erfaring i telebranchen.

Telenors nuværende kundedirektør i Danmark, Jesper Hansen, overtager fra i dag, 1. juni, ledelsen af selskabet som konstitueret direktør. Han har været i Telenor Danmarks ledelse gennem de seneste 15 år på forskellige poster.

22BUSGOOGLE-AUTOSSELFDRIVIN.jpg

Sammenlægning i Danmark på vej

Skiftet sker forud for sammenlægningen af norskejede Telenor og svensk-finske Telia i Danmark. Begge selskaber hører til blandt verdens ti største mobilselskaber men har erkendt, at det danske telemarked er så hårdt, at de er nødt til at gå sammen. EU vil til september meddele, om de umiddelbart kan få lov at slå sig sammen i Danmark, eller om det kun kan ske på visse betingelser.

Med Marek Slaciks skift til Sverige ventes Telias administrerende direktør i Danmark, Søren Abildgaard, at stå stærkt til at blive ny chef for det samlede »Telianor«, som endnu ikke har fået et officielt navn.

»Vi havde brug for en stærk kandidat til at fuldende sammensætningen af den svenske direktion. Denne rokade har været mulig, fordi Marek Slacik har en stærk afløser i Telenor Danmark, og jeg føler mig meget komfortabel ved at overlade direktørposten til Jesper Hansen,« siger Telenors europadirektør, Kjell-Morten Johnsen i en kommentar.

Større omvending i Danmark gennemført

Marek Slacik bliver en del af Telenor Sveriges direktion. Han har i sin tid i Danmark fået Telenor bragt på sikrere kurs og stået i spidsen for en større omvending, hvor Telenor bevidst har villet skille sig ud og derfor bl.a. har satset på 24-timers kundeservice og senest har indgået samarbejde med Microsoft, så kunderne kan få adgang til Microsofts kontorpakke Office 365 med tilhørende netlager som en del af deres mobilpakke.

Allerede ved sin tiltræden i 2012 sagde Marek Slacik, at han forventede at sidde på posten i tre-fire år.

»Når man bliver en del af ledelsesholdet, skal man være klar til at rykke videre, hvis mulighederne er de rigtige. Jeg håber at klare det godt i Danmark, men tre-fire år er nok den tid, hvor man får maksimalt ud af chefer - selv om forskellige mennesker naturligvis har et forskelligt syn på det,« sagde Marek Slacik dengang.

pix-YouSee

Svært at sige nej

Telenor Sverige er en større forretning end Telenor i Danmark.

»Jeg har været rigtigt glad for min tid i Danmark, selv om det har været både hårdt og udfordrende. Jeg er stolt af den indsats, som hele organisationen har leveret, og vi har skabt nogle gode resultater og er nået rigtigt langt i transformationen af Telenor Danmark. Jeg har med stillingen som markedsdirektør i Sverige med ansvar for både mobil, bredbånd og TV fået en mulighed, der er svær at takke nej til,« siger Marek Slacik i dag om jobskiftet.

Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, tror, at Marek Slacik vil have en god ballast med sig til Sverige.

»Jeg tror, at han kan bidrage med meget til Telenor Sverige. Jeg vil mene, at det var en fejl at placere ham i Danmark, hvis man ville rydde op. Omvendt har han i Danmark gået i en god skole, og jeg kan ikke se mange udfordringer, der kan komme op i Sverige, som han ikke allerede kender fra Danmark,« siger han.

Jesper Hansen tiltræder som konstitueret direktør fra i dag, 1. juni, og han vil - oplyser Telenor -fortsætte på posten »frem til fusionen mellem Telenor og Telia efter EU-godkendelsen«. Han kom til det daværende Cybercity, som Telenor siden opkøbte, i 2000 og har siden bl.a. stået som juridisk chef, som erhvervschef og - siden 2013 - som kundedirektør. Jesper Hansen er netop fyldt 50 år. Han er gift med Christina, og parret har fire børn.

Marek Slacik har været hos Telenor siden 2009 og har forinden arbejdet hos Microsoft, hos MobilKom i Tjekkiet, hos det spanske Telefónicas O2-mobilselskab i Tjekkiet og - helt tilbage i 2001-2005 - for britiske Vodafone i Tjekkiet. Han er gift med Zuzana, og parret har tre børn.

pix-Jon Fredrik Baksaas

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen