Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Telenor-topchef: Vi bliver snart en god forretning

pix-Jesper Hansen
Telenors danske topchef, Jesper Hansen, holder fast i, at den lange omstilling er nødvendig, men at resultaterne vil kunne ses på bundlinien inden for et halvt års tid. Foto: Telenor

Fyringsrunden onsdag og lukningen af butikker er led i den omstilling, som inden for et halvt år skal bringe Danmarks næststørste teleselskab tilbage i offensiven. Men omstillinger kræver den nødvendige tid, fastslår topchefen.

Onsdagens fyringsrunde i Danmarks næststørste teleselskab skal være med til at sikre, at Telenor inden for det næste halve år vil fremstå som en god forretning.

»Vi skal nok få vendt den forretningsmæssige udvikling i Telenor Danmark. Jeg er godt klar over, at indtjeningen er i den lave ende, men meningen med hele den transformation, som vi satte i gang for to år siden, er, at tallene skal se bedre ud på den anden side. Jeg tror stadig, at alle vil kunne se forbedringer sidst i dette år eller i begyndelsen af det nye. Det er stadig planen, og jeg forventer at kunne levere de finansielle resultater til min bestyrelse og mine ejere for både i år og næste år, som jeg har lovet,« siger Jesper Hansen, administrerende direktør for Telenor i Danmark, til Berlingske.

»Tempoet er rigtigt«

Han understreger, at sparerunden, hvor 79 medarbejder blev fyret og fem Telenor-butikker lukket, »ikke er sjovt for hverken ledere eller medarbejdere«.

»Der findes ingen ideel proces for den slags, men efter omstændighederne er det gået godt, selv om vi desværre har måttet sige farvel til 79 medarbejdere. Hele omstillingen og opbygningen af et nyt og stærkere Telenor har til formål at forbedre toplinien, så vi kan gøre flere ting og drive en ny og bedre forretning, samt blive mere effektive,« siger Jesper Hansen.

Der er skåret bredt i Telenor-koncernen, som ved udgangen af juni havde 1.868 ansatte. Der er altså ikke lukket hele afdelinger.

»Vi har de seneste otte måneder foretaget justeringer, og det kræver løbende tilpasninger. Vi forsøger at arbejde meget med naturlig afgang, ligesom andre ansættes på deltidskontrakter og tilsvarende for at forsøge at undgå sådanne fyringsrunder, altså en skånsom nedgradering, der er til fordel for både virksomheden og medarbejderne. Men tempoet er rigtigt. Hvis man forcerer, så taber man. Omstilling koster, den tager tid, og den gør ondt. Men man skal give den tid, og vi skal nok få bygget et nyt og stærkere Telenor op, hvor vi samtidig bliver mere effektive, som man vil kunne se på det finansielle plan,« understreger teletopchefen.

Mange ændringer

Telenor har indført et nyt faktureringssystem og øger hele tiden selvbetjeningsmulighederne på nettet. Samtidig er der blevet ryddet op i mængden af forskellige abonnementer og produkter, som både skal gøre selvbetjeningen lettere for kunderne og regningerne klarere. På den anden side har Telenor styrket sit callcenter, hvortil kunderne kan ringe og få hjælp, og finpudset sin tilstedeværelser i egne og andres butikker.

Fem af Telenors egne butikker - i Randers, Hørsholm, på Kongens Nytorv i København, i Amagercenteret og i City 2 i Taastrup - lukkes øjeblikkeligt, både som følge af beliggende og besøgstal, og fordi onlineforretningen hos telegiganten er vokset. Telenor har stadig 62 egne butikker i Danmark samt 18 salgsområder i Bilka-kædens butikker.

Telenor i Danmark havde ved udgangen af juni 1.779.000 mobilkunder, 73.000 fastnetkunder og 154.000 bredbåndskunder.

Telenor er nummer to i Danmark efter TDC men foran Telia og »3«.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen