Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Telenor-topchef: Der går et år endnu

pix-Jesper Hansen
Telenor er i gang med en stor omstilling, og den vil koste penge frem til slutningen af 2016, siger fungerende, administrerende direktør Jesper Hansen oven på onsdagens regnskab, hvor Telenor Danmark gik i minus. Foto: Telenor

Presset regnskab fra Telenor er ikke tilfredsstillende, men der går op til et år, før det vender, og Telenor er klar med stor omlægning i Danmark, siger topchef Jesper Hansen, der nu igen har over to millioner mobilkunder.

Danmarks næststørste teleselskab Telenor slikker sårene oven på et minusregnskab, hvor store afskrivninger og udgifter til en aflyst fusion koster dyrt. Samtidig bygges der i baggrunden videre på et nyt Telenor, som først vil være helt klar om et års tid, og som indtil da stadig vil udfordre den norskejede telegigant, hvis ejer dog har lovet ikke at smække pengekassen i indtil da.

»Det er selvfølgelig ikke et tilfredsstillende resultat. Vi kæmper med indtjeningen og har derfor meget fokus på at transformere virksomheden og gøre de rigtige tiltag for fremtiden, så Telenor bliver en anden og væsentlig mere agil og effektiv virksomhed, der er bedre til at betjene kunderne, hvor de er, i stedet for at fortsætte, som alle har gjort de seneste 25 år,« siger fungerende, administrerende direktør for Telenor Danmark, Jesper Hansen, til Berlingske.

Stor afskrivning

Han glæder sig over, at Telenor nu igen er over to millioner mobilkunder i Danmark, hvilket er to år siden sidst, og at det både er privat- og erhvervskunder, der strømmer til - og sidstnævnte ikke alene på grund af prisen.

Telenor har valgt at tage to store regninger nu, og det har betydet, at driftsresultatet (EBITDA) for juli-september ender på et minus på 50 millioner norske kroner (koncernen er holdt op med at rapportere i danske kroner for Danmark). Der er ekstraordinære afskrivninger på 153 millioner kroner på aktiver, der ikke længere anses for at være helt så meget værd, og dertil en efterregning på den aflyste fusion med Telia, som begge selskaber havde investeret meget i men måtte droppe i september, da EU-kravene for en godkendelse viste sig at være for skrappe til, at Telia og Telenor følte, at de kunne få en forretning ud af det fremover.

De to selskaber har dog fortsat fælles mobilnet i Danmark.

Det peger den anden vej om et år

»Vi tog et lille skrald på fusionen i 2. kvartal og tager nu den sidste stump. Det kan naturligvis ses. Dertil brænder vi en del af på transformationen af Telenor Danmark, som skal gøre os til en mere simpel og mere digital virksomhed med et helt nyt maskinrum, der kan nogle andre ting, og hvor vi i højere grad kan komme ind i de nye internetøkosystemer, så vi bliver mere interessante for interessante partnere i fremtiden. Men det koster naturligvis. Jeg har 200-300 mennesker, der arbejder med at bygge den nye virksomhed op, og den transformation vil vare til sidst i 2016, før det peger den anden vej,« siger Jesper Hansen.

Det kræver så en forståelse i hovedkvarteret i Oslo for, at det fortsat vil koste penge i Danmark.

»Der er to måder at gøre det på. Den rigtige måde er at bygge en ny virksomhed for fremtiden, så vi bliver effektive på den smarte måde. Og så er der at forsøge kortsigtede tiltag, som vil gøre det sværere at transformere sig selv. Det har telebranchen ligesom praktiseret i nogle år. Tiden er til at bygge en ny virksomhed. Det tager noget tid og kræver nogle ejere, som støtter op. Jeg har mandat til at transformere virksomheden, men det er selvsagt ikke ensbetydende med, at det ikke kan ændre sig om et halvt år, hvis ejerne får andre ideer,« siger Jesper Hansen.

Billigste abonnementer er væk

Telenor har for nylig - ligesom konkurrenterne Telia og TDC - fjernet de billigste mobilabonnementer fra markedet og lagt lidt mere i pakkerne på trinnet derover for at få danskerne til at købe opad, altså vælge et lidt dyrere abonnement.

»Vi har fjernet de billigste abonnementer for at kunne forbedre indtjeningen, uden at det går ud over kundeoplevelserne. Vi fokuserer hele tiden på, hvordan indtjeningen kan forbedres, og jeg synes, at man får rigtigt meget for 100-200 kroner, alt efter sit forbrug, nu hvor et mobilabonnement betyder rigtigt meget for den almindelige dansker. Alle selskaber er ramt af den priskrig, som har stået på i syv-otte år og taget fem milliarder kroner ud af markedet de seneste fem år. Det smerter alle steder. Telebranchen har brug for at tjene penge for at kunne geninvestere, ellers kan vi ikke levere de højkvalitetsnetværk i Danmark, som vi gør,« siger Telenor-topchefen.

Han vil ikke kommentere, om den aflyste fusion får indflydelse på bemandingen i Telenor Danmark, som er noget større end hos konkurrenten Telia.

»Planen er at blive en mere effektiv virksomhed, og alle ved godt, at om to-tre år er vi mindre end i dag. Men driftsomkostninger er også f.eks. markedsføring. I dag tæppebomber vi danskerne med reklamer. Fremover skal vi måske henvende os mere direkte til kunderne. Nu har vi brugt næsten 10 måneder og mange omkostninger på en fusion, som ærgerligt nok ikke blev til noget. Jeg glæder mig til at få en masse mennesker tilbage til at bygge den nye virksomhed og dermed tilbage til fokus,« siger Jesper Hansen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen