Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Telenor taber milliardaftale til TDC

pix-TDC
TDC har vundet staten tilbage som storkunde fra Telenor. Arkivfoto: Thomas Breinstrup

Telegiganternes seneste slagsmål er endt med nederlag til Telenor, som TDC tidligere beskyldte for at dumpe priserne. Nu undrer Telenor sig over TDCs priser.

TDC har scoret en betragtelig sejr over sin nærmeste konkurrent Telenor ved at vinde to af de største teleaftaler herhjemme med staten og kommunerne - aftaler til sammenlagt 1,2 milliarder kroner.

Milliardaftalen har længe været en torn i øjet på TDC, som har beskyldt Telenor for at dumpe priserne for at få ordrerne hjem. Aftalerne med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) betyder nemlig, at vinderen skal levere mobiltelefoner, mobilabonnementer, mobilt bredbånd, fastnettelefoni og øvrigt mobilt tilbehør, når der skal købes nyt.

Kan ses på TDCs regnskab i 2018

TDC havde allerede aftalen med kommunerne som hovedleverandør men har nu også vundet staten, som Telenor ellers har været hovedleverandør til. Kommunerne pressede i 2014 TDC så meget, at de forventede at kunne spare 290 millioner kroner i de fire år, som aftalen gjaldt.

TDC har nu vundet begge aftaler for to år fra 1. januar 2018 med mulighed for at forlænge den i endnu to år, og landets største teleselskab forventer derfor at få en bedre indtjening næste år.

TDC mener selv, at man »har samlet set fået en bedre aftale end sidst«.

»Effekten vil dog afhænge af, hvor hurtigt kunderne skifter til den nye aftale, og den fulde effekt af den nye aftale forventes først i 2019. Ved udgangen af 2018 kan resultatet af aftalerne potentielt have tilført mere end 100.000 nye mobile enheder til TDC,« oplyser TDC i en fondsbørsmeddelelse.

pix-Dårlig forbindelse

Store besparelser for det offentlige

Telenors kommercielle direktør, Lars Thomsen, er ked af at have mistet staten som kunde.

»Omvendt indgår vi kun aftaler, som vi forretningsmæssigt kan stå inde for, og hvor vi kan levere den bedste løsning til kunderne. Og når vi ser på det prisniveau, som TDC har lagt for dagen i deres tilbud, er det ingen hemmelighed, at vi undrer os over, hvordan dette kan være rentabelt for dem, hvis man ønsker at holde et sundt investeringsniveau,« siger han i en kommentar og understreger, at staten fortsat er et vigtigt område for Telenor, der fortsætter som leverandør nummer to, hvis ikke TDC kan levere varen.

80 kommuner bruger SKI-aftalerne. Også flere regioner og andre offentlige institutioner vælger at købe ind gennem SKI-aftalerne, selv om de ikke som stat og kommuner er forpligtet til at bruge dem. Det skyldes, at de forhandlede priser er bedre, end man selv kunne forvente at få dem, når man køber ind.

»Den nye tele- og dataaftale er blevet en rigtigt god aftale for staten og de 80 kommuner, der har tilsluttet sig. Med aftalen opnår stat og kommuner både bedre kvalitet og mærkbare besparelser,« siger Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI, om den nye aftale, som hun er rigtigt godt tilfreds med.

Med aftalen garanterer TDC, at de lokationer, som staten og kommunerne specifikt har krævet bedre mobil- og bredbåndsdækning på, bliver løst.

pix-Tele

Prisen vægtede stadig mest

SKI har vægtet pris med 60 procent og dækning med 40 procent, da man valgte leverandør.

Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste har været med til at udforme aftalen »for at sikre, at gældende sikkerhedskrav overholdes«, som SKI udtrykker det.

Når aftalen træder i kraft 1. januar 2018, skifter staten og 12 kommuner straks til TDC. De øvrige kommuner kommer drypvis til senere.

TDC er Danmarks største på alle fire hovedområder: fastnettelefoni, mobiltelefoni, internetforbindelser og TV. Telenor, som er flertalsejet af den norske stat, er nummer to i Danmark foran Telia og »3«.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen