Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Telenor runder to millioner kunder

pix-Telenor-butik
Den aflyste fusion med Telia betyder, at Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, nu skal finde andre måder at tjene penge i Danmark på. Arkivfoto: Telenor

Danmarks næststørste teleselskab henter endnu 15.000 kunder, men det koster selskabet dyrt med et minus på bundlinien.

Telenor runder to millioner kunder i Danmark efter at have vundet endnu 15.000 nye mobilkunder på tre måneder. Til gengæld har det kostet dyrt, og driftsresultatet er for første gang gået i minus.

Dermed står det igen klart, at TDC afleverer kunder til alle sine konkurrenter i den langvarige mobilkrig, som alle selskaber forsøger at komme ud af ved at begynde at fjerne de billigste abonnementer.

Telenor har nu 2.004.000 mobilkunder i Danmark efter at have vundet 15.000 flere i 3. kvartal. Heraf er de 10.000 blevet faste abonnenter, og kun 5.000 er taletidskortkunder, som traditionelt ikke lægger så mange penge. Til gengæld har Telenor tabt 7.000 fastnetkunder og har nu 81.000, og selskabet har ligeledes tabt 2.000 bredbåndskunder og har nu 164.000.

Aflyst fusion koster dyrt

Driftsresultatet (EBITDA) er på minus 50 millioner norske kroner (Telenor fremlægger ikke længere tal i danske kroner). Det er første gang, at driftsresultatet er negativt. I forrige kvartal var der et plus på 107 millioner kroner. En del af regningen kommer sandsynligvis fra den aflyste fusion med Telia midt i september.

Omsætningen i Danmark er vokset fra 1.241 millioner norske kroner i 2. kvartal til nu 1.273 millioner kroner. Mobilkundernes månedlige gennemsnitsforbrug ligger stort set uændret på, hvad der svarer til 138 norske kroner om måneden.

»Vores indtjening er fortsat presset af hård konkurrence og omkostninger til at transformere virksomheden. Samtidig havde vi i tredje kvartal ekstraordinære omkostninger til forberedelse af den nu aflyste fusion,« siger Jesper Hansen, fungerende administrerende direktør i Telenor Danmark.

Han overtog 1. juni 2015 posten som midlertidig teletopchef i Danmark, efter at Marek Slacik, som havde siddet ved roret siden 2012, fik job hos Telenor i Sverige. Jesper Hansen var da kundedirektør og har siddet i Telenor Danmarks ledelse de seneste 15 år.

Telia og »3« henter også stadig kunder

Telenor i Danmark ejer også lavprisselskaberne Bibob og CBB samt TV-udbyderen Canal Digital, som dog aldrig er blevet tæt spillet sammen med resten af forretningen.

Telenors nærmeste konkurrenter, Telia og »3«, har allerede fremlagt regnskaber for juli-september, begge med gevinster på kundesiden men med stigende pres på indtjeningen. Telia hentede 12.000 flere mobilkunder, 8.000 nye bredbåndskunder og 3.000 nye TV-kunder men mistede til gengæld 2.000 fastnetkunder, men indtjeningen er gået tilbage. »3« hentede 11.000 nye mobilkunder, hvilket er noget mindre end tidligere, og samtidig falder omsætningen, mens driftsresultatet er stort set uændret.

TDC kommer med regnskab på tirsdag, den 3. november.

Fusion skulle have sparet 800 mio. kr. om året

Fusionen mellem Telenor og Telia skulle have sparet de to giganter for 800 millioner kroner årligt, fordi de kunne dele regningen. I forvejen har de slået deres mobilnet i Danmark sammen, og det samarbejde fortsætter uagtet den kuldsejlede fusion.

Telenor er både Danmarks og Nordens næststørste teleselskab, hvor TDC - som er størst i Danmark på mobiltelefoni, fastnettelefoni, internetforbindelser og TV - internationalt set er en meget lille spiller. I Danmark ejer Telenor desuden TV-leverandøren Canal Digital.

Telenor købte i juni 2000 GN Store Nord ud af mobilselskabet Sonofon og overtog i 2003 hele Sonofon. I maj 2005 blev også internetleverandøren Cybercity købt, og de tog begge i juni 2009 koncernens navn.

Selve Telenor blev oprettet af den norske stat i 1855 som Telegrafverket. Navnet Telenor blev indført i koncernen i 1995.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen