Berlingske Business

Telenor fjerner »Til salg«-skiltet

pix-Telianor-ledelse
Humøret var højt, da Telia og Telenor i juli præsenterede ledelsen for det nye, fusionerede selskab i Danmark, som de to telegiganter i sidste uge måtte opgive at gå videre med. Telia Danmarks administrerende direktør, Søren Abildgaard (til venstre), skulle være viceadministrerende direktør, Telenor-koncerndirektør Hilde Tonne (i midten) ny administrerende direktør og Telia Danmarks finansdirektør, Dennis Kilian (til højre) ny finansdirektør for det samlede selskab. Arkivfoto: Nikolai Linares, Scanpix Foto:

Danmarks næststørste teleselskab er ikke længere til salg oven på den mislykkede fusion med Telia. Hvem der skal stå i spidsen fremover, er dog stadig ikke officielt.

Det »Til salg«-skilt, som den norske telegigant Telenor slog op foran sit danske hovedkontor i Københavns sydhavn lige før jul, bliver nu taget ind igen, efter at den stort anlagte fusion med konkurrenten Telia fredag faldt til jorden.

»Jeg har ikke helt sat mig ind i, hvordan det fungerer, men det antager jeg. Der er en del formaliteter i det, men dem må vores finansfolk og juridiske folk nu se at løse,« siger Telenors europadirektør, Kjell Morten Johnsen, til Berlingske.

Telenor og Telia, der begge hører til blandt verdens ti største mobilselskaber, meddelte fredag morgen i sidste uge, at den planlagte fusion i Danmark - deres første i verden - ikke bliver til noget, fordi EU-Kommissionen har stillet så skrappe krav, at de ikke føler, at der vil være økonomi i at gå sammen, hvis de samtidig skal give en lang række indrømmelser.

telia

Til salg siden december

Beslutningen kom dermed EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager i forkøbet. Hun var klar til at nedlægge forbud mod fusionen.

Siden Telia og Telenor i december 2014 offentliggjorde, at de ville gå sammen i Danmark for at opnå en bedre økonomi ved at kunne dele regningen, har Telenor kørt sin danske forretning ud på et sidespor og ikke offentliggjort kvartalsregnskaber for Telenor Danmark:

»Telenor Danmark klassificeres som en ikke-fortsættende operation. [...] I regnskabet over den finansielle position er Telenor Danmark klassificeres som sat til salg,« har der stået i de efterfølgende kvartalsregnskaber fra koncernen.

pix-Crowne Plaza

Vi bliver i Danmark

Kjell Morten Johnsen slog fredag over for Berlingske fast, at Telenor bliver i Danmark oven på mavepusteren.

»»Ja, da, vi har til hensigt at blive i Danmark. Hvis ikke havde det været naturligt, at en af os havde overtaget den andens forretning. Det er mere kompliceret at drive et fælles selskab. Ingen af os ville have taget den ekstra udfordring, hvis vi ville væk,« sagde han.

Telia-koncernens finansdirektør, Christian Luiga, meddelte klart, at Telia ikke har til sinde at trække sig ud af Danmark.

»Vi er ekstremt skuffede, men vi giver aldrig op. Danmark er et kernemarked for os, så vi må se på, hvad vi kan gøre,« sagde han fredag morgen og gentog flere gange, at han var »ekstremt åben« over for andre muligheder.

ALSTOM-M&A/GENERAL ELECTRIC-EU

Konstitueret direktør

Telenor, som er Danmarks næststørste teleselskab efter TDC og foran Telia, skal nu til at finde ud af, hvad der skal ske med ledelsen. Jesper Hansen, som har været hos Telenor i 15 år, blev 1. juni indsat som konstitueret administrerende direktør for det danske selskab, da Marek Slacik, som siden 2012 havde stået i spidsen for Telenor, blev udpeget som markedsdirektør for det større Telenor Sverige.

Telenors europadirektør vil ikke lige nu melde ud, hvad der skal ske.

»Der er tale om en helt ny situation. Jeg har ikke annonceret noget om en permanent administrerende direktør i Danmark, men jeg har stor tillid til Jesper Hansen, som jeg har stor glæde ved at arbejde sammen med. Han er en meget kompetent leder,« fastslår Kjell Morten Johnsen over for Berlingske.

Telenor udpegede i juli den erfarne Hilde Tonne som topchef for det fusionerede »Telianor«, som aldrig nåede at få et officielt navn. Hun var koncerndirektør for Telenors industrielle udvikling men tiltrådte 1. august det kommende job i Danmark, hvor hun ville få Telia Danmarks administrerende direktør, Søren Abildgaard, som viceadministrerende direktør og Telia Danmarks finansdirektør, Dennis Kilian, som finansdirektør.

Ifølge den norske netnyhedstjeneste E24 skal Hilde Tonne fortsat arbejde i Danmark, men Telenors kommunikationsdirektør, Severin Roald, vil ikke nærmere ind på hvordan.

»Alt, hvad jeg kan sige, er, at Hilde er en del af vores fremtid i Danmark,« siger han til E24.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen