Berlingske Business

Telenor-ændring skubber dansk topchef ud

pix-Jesper Hansen, Telenor
Telenors danske topchef, Jesper Hansen, træder 1. marts ud af koncernledelsen i den norske telegigant som led i en omstrukturering. Arkivfoto: Telenor

Jesper Hansen træder ud af Telenors koncernledelse.

Den norskejede telegigant Telenor ændrer på sin ledelse, og det betyder, at Telenors danske topchef ikke længere sidder med ved hovedbordet.

Telenors topchef, Sigve Brekke, rokerer fra 1. marts om på tropperne, så i alt ni direktører forsvinder ud af koncernledelsen. Siden oktober 2015 har alle landecheferne ellers siddet med, men nu bliver landene i stedet samlet i geografiske klumper. Her får den administrerende direktør for Telenor Norge, Berit Svendsen, nu ansvar for hele Skandinavien, herunder Danmark, og dermed træder Jesper Hansen, der er administrerende direktør for Telenor i Danmark, ud af topledelsen men fortsætter på posten i Danmark.

Telenors opdeling hedder fremover Skandinavien, Central- og Østeuropa, Asien - de fremvoksende markeder samt Asien - de modne markeder.

pix-Landskab

Tidligere dansk Telenor-chef fortsætter

»Med ændringerne tager vi et nyt skridt i retning af at blive et mere globalt selskab, som bedre kan udnytte skalafordele og styrke innovationskraften,« siger Sigve Brekke i en pressemeddelelse om ændringerne.

Med i koncernledelsen sidder stadig Telenors personaledirektør, nordmanden Jon Erik Haug, som i 2010-2012 var administrerende direktør for Telenor i Danmark.

Jesper Hansen overtog 1. juni 2015 ansvaret for Telenor i Danmark efter at have siddet på forskellige poster i den danske ledelse igennem 15 år.

Telenor er Danmarks og Nordens næststørste teleselskab.

Den norske stat er hovedejer med 54 procent.

Også svensk-finske Telia, der er Nordens største og Danmarks tredjestørste teleselskab, rokerede for nylig om i ledelsen. Fra årsskiftet blev Danmark lagt sammen med Estland og Litauen under en ny chef.

 Business, Technology, Internet and network concept .

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen