Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Telebranchen: Ny overvågning? Nej, tak!

pix-Karen Hækkerup
Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) afskaffede i juni sidste år den ubrugelige internetovervågning af danskerne. Nu er der politisk rummel om at få den genindført og sågar udvidet. Arkivfoto: Jonas Skovbjerg Fogh, Scanpix Foto:

Politisk rumlen om at genindføre og udvide den milliondyre overvågning af danskernes internetbrug oven i teleovervågningen får den kolde skulder fra tele- og internetudbyderne.

»Vi vil hellere investere i bedre bredbånd og mobildækning end i overvågning.«

Sådan lyder det fra den danske telebranche, efter at politikerne er begyndt at rumle med muligheden for at genoptage og udvide den omfattende overvågning af danskernes internettrafik, som blev afskaffet for et halvt år siden.

»I lyset af den store juridiske usikkerhed der er på området, de store økonomiske og administrative omkostninger der knytter sig til logningen, og den historik vi har i Danmark med dansk enegang og ubrugelige registreringer af danske borgere gennem mange år, opfordrer Teleindustrien justitsministeren og politikerne til ikke at beslutte nye og udvidede logninger af danskerne, men afvente en afklaring i EU og sikre en logning i Danmark på linje med andre EU-lande,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, som samler de danske internet- og teleudbydere.

Indkaldt i Justitsministeriet i sidste uge

Branchen var 29. januar sammen med en række andre organisationer til møde i Justitsministeriet, som oven på det tragiske angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris har taget spørgsmålet op igen. Den såkaldte sessionslogning blev ellers afskaffet af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) før sommerferien 2014, fordi den - også af ministeriet selv - blev anset for uanvendelig.

»Rigspolitiet ønsker dog internetsessionslogningen genindført i en udvidet form, hvor registrering af internettrafikken knyttes til hvert enkelt abonnent. Der er altså tale om en endnu mere omfattende registrering af trafikken end tidligere,« siger Jakob Willer.

Telebranchen har netop brugt måneder på at ændre deres IT-systemer, så alle de hidtil loggede data, der skulle kunne udleveres med en times varsel, når der forelå en dommerkendelse, blev slettet og ingen nye samlet ind.

3.500 milliarder oplysninger samlet ind på et år

Det har været anslået, at omkring 90 procent af den store og altomfattende overvågning af danskernes brug af telefoner og Internet, som har kørt siden septembet 2007, da justitsminister Lene Espersen (K) satte den i gang, var netop sessionslogningen og dermed uanvendelige data.

Det har kostet tele- og internetselskaberne mere end 100 millioner kroner at sætte systemerne op. Derefter har man brugt mange penge på at administrere systemerne og håndtere de enorme mængder af data, der blev samlet ind.

I 2013 blev der logget 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoner og Internet. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet.

»Det vil være særdeles omkostningsfuldt at ændre systemerne på tværs af hele telebranchen til igen at kunne håndtere sessionslogning. Systemerne er netop afviklet og tilrettet, og udstyr er afskaffet, hvilket i sig selv har været omkostningsfuldt. Vi bør ikke i Danmark udvide logningen og igen gå enegang men afvente en afklaring i EU, så Danmark kan etablere en logning svarende til, hvad man gør i andre EU-lande, så man undgår en absurd slingrekurs i politikken på området,« siger Jakob Willer.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen