Berlingske Business

Telebranchen hædrer GoMore

pix-Tingenes Internet
Tingenes Internet vil holde sit indtog, også i Danmark, i disse år, men samtidig udvikles der nye forretningskoncepter på baggrund af de teknologiske muligheder - og begge dele bliver nu præmieret. Arkivfoto: Iris/Scanpix

De to store, danske telepriser blev mandag tildelt samkørselsportalen GoMore og ph.d.-forskning i fremtidens intelligente samfund.

Den danske samkørselsportal GoMore og ny forskning i videreudviklingen af det smarte samfund blev mandag hædret, da to store, danske telepriser blev overrakt på den danske telebranches årsdag i København, Tele2016.

Den danske telepris til virksomheder gik til GoMore for at have etableret en miljøvenlig og samfundsøkonomisk deletjeneste, som betyder, at biler udnyttes bedre. GoMore fungerer gennem en mobilapp, som gør det muligt for folk at arrangere samkørsel og udleje deres bil privat.

26INDInvestering-i-GoMore3-.jpg

»Konceptet kan få stor betydning for videreudviklingen af moderne, digitale forretningsmodeller til gavn for samfund og forbrugere i en verden, som indtil nu har været baseret på traditionel, økonomisk vækst,« hedder det i motiveringen fra Ingeniørforeningens fagtekniske netværk, IDA Tele, som uddeler priserne til nogen, der har haft særlig betydning for udviklingen og anvendelsen af telekommunikation i det år, der er gået.

Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis startede GoMore i 2005, mens de studerede filosofi i Tyskland. Det blev snart populært men var i flere år blot et fritidsprojekt. I 2011 blev gomore.dk relanceret med ny teknologi, og i dag er der omkring 40 ansatte med afdelinger i Skandinavien, Spanien og Frankrig.

De to stiftere modtog sammen med anerkendelsen en skulptur af kunstneren Sax O, hvor en figur tager springet fra toppen af en stige.

kk

Den danske telepris til studerende gik til Germán Corrales Madueño, som afsluttede sin ph.d.-grad på Aalborg Universitet i 2015 og nu hædres for sin forskning i maskine-til-maskine-kommunikation (i teknisk fagjargon kaldet M2M) og Tingenes Internet (på engelsk »Internet of Things«, forkortet IoT), som handler om at koble tusindvis af sensorer og andet udstyr på en internetforbindelse, så de kan kommunikere sammen og udveksle oplysninger og dermed bruges til f.eks. intelligent styring af huses varme, lys m.m. og til f.eks. selvkørende biler.

»Germáns forskning bidrager til at øge tilpasningen af nuværende og kommende, mobile teknologier til M2M og IoT, og forskningsniveauet ligger betydeligt over, hvad der normalt forventes af en ph.d.-studerende,« lyder begrundelsen for hæderen, som suppleres med 15.000 kroner.

Aalborg Universitet har igennem flere år været stormodtager af årets telepriser og er kendt for sin store forskning i og viden om netop mobilteknologi.

10BUSLegomand-4-144623.jpg

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen