Berlingske Business

Techambassadør trækker spioner og giganter til Odense

Cyberattack NETHERLANDS-CYBER-ATTACKS-SECURITY
Danmarks nyslåede tech-ambassadør har trukket giganter til Odense for at sætte cybersikkerhedsdagsorden. AFP PHOTO / ANP / Rob Engelaar / Netherlands OUT Foto:

Danmarks nyslåede tech-ambassadør har trukket giganter til Odense for at sætte cybersikkerhedsdagsorden.

Cybersikkerhed bliver mere og mere vigtigt. Ikke mindst for et lille, digitaliseret land som Danmark.

Derfor er Odense torsdag og fredag rammen om en international konference med deltagere fra både efterretningstjenester, store teknologiselskaber, udenrigstjenester og akademikere. Den specifikke gæsteliste er fortrolig.

»På grund af hastigheden af udviklingen i den nye teknologi bliver vi nødt til at få den private sektor med ind i folden, når det kommer til at møde de udfordringer, der bliver skabt,« siger Casper Klynge.

Han har siden september været Danmark techambassadør med base i Californien. Sammen med blandt andet Syddansk Universitet står han bag konferencen.

Udvidet cyberpoliti møder hård modstand

Rollen som techambassadør er skabt for at skabe en langt større sammenhæng og dialog mellem de selskaber, der skaber den teknologiske udvikling, og det offentlige Danmark, der skal håndtere den.

Et af ambassadørens store fokusområder er netop cybersikkerhed, ikke mindst efter 2017's virusangreb, der kostede eksempelvis A.P. Møller - Mærsk milliarder og ramte flere offentlige instanser.

»I Danmark er vi enormt succesfulde i at være digitale. Det giver os nogle kæmpestore muligheder, men det skaber også en stor sårbarhed.«

»Derfor giver det god mening, at vi er med at til samle og lede an i indsatsen for større cybersikkerhed,« siger Casper Klynge og fortsætter:

25BUSTAIWAN-CYBER-ATTACK-11.jpg

»Med vores indsats kan vi være med til at sætte en dagsorden internationalt og bliver mere interessante at tale med.«

Der har været stor interesse for at deltage i konferencen ifølge tech-ambassadøren.

Cybersikkerhed er da også et allestedsnærværende tema sikkerhedspolitisk og for erhvervslivet. 2017 bød på massive virusangreb, der afpressede både private og selskaber.

Men året bød også på beviser for, at Rusland udnyttede sociale medier til at påvirke blandt andet den amerikanske præsidentvalgkamp og Storbritanniens afstemning om EU-medlemskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen