Berlingske Business

TDCs topchef Pernille Erenbjerg stopper

TDCs topchef, Pernille Erenbjerg
TDCs topchef, Pernille Erenbjerg Foto:

Telekoncernen TDC har mandag fået ny bestyrelse, og samtidig har Pernille Erenbjerg besluttet at stoppe som topchef i selskabet.

Omvæltningerne står i kø i teleselskabet TDC. Der kommer både nye ejere, en ny bestyrelse og nu skal der også findes en ny topchef. Topchefen siden 2015, Pernille Erenbjerg, er nemlig fortid i virksomheden.

I forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling i TDC har Pernille Erenbjerg mandag meddelt bestyrelsen og de nye ejere, at hun stopper som topchef og ikke fortsætte i den nye struktur med PFA, PKA, ATP og den australske investeringsbank Macquarie som ejere.

De nye ejere har netop afnoteret selskabet og sat deres egen bestyrelse ind.

Pernille Erenbjerg har besluttet at fratræde senest den 31. december 2018 og er altså villig til at støtte de nye ejere i en overgangsperiode indtil en ny koncernchef er blevet udpeget.

»Da vores nye ejere nu påbegynder en ny strategi, som indebærer at opdele det danske selskab i separate enheder, føler jeg at det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage og starte processen med at overbringe stafetten til en anden. Jeg er meget stolt over de resultater, vi har opnået, og jeg føler en stærk forpligtelse til at sikre, at selskabet kommer gennem denne overgangsfase på den bedst mulig måde. Derfor har jeg aftalt med den nye bestyrelse at fortsætte som adm. direktør i en overgangsperiode for at hjælpe med at gennemføre den nye strategi og forretningsstruktur,« udtaler adm. direktør Pernille Erenbjerg.

Den nyudnævnte bestyrelsesformand i TDC Mike Parton udtaler:

»Jeg vil gerne takke Pernille Erenbjerg for hendes lederskab, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Pernille og det øvrige ledelsesteam om vores planer for fortsatte investeringer, fokus på detail- og indholdsudvikling, samt udrulning af fiber i Danmark«

12BUSPix2-Pierre-Danon-1246.jpg

Det er ikke overraskende, at Pernille Erenbjerg stopper. Det sker nemlig efter en ekstremt turbulent periode for TDC. Tilbage i februar præsenterede hun sammen med daværende bestyrelsesformand Pierre Danon en forkromet fusion med det svenske medieselskabet MTG, der står bag Viasat og TV3.

Men bare en uge senere blev det lækket til flere danske erhvervsmedier, at pensionskasserne PFA, PKA, ATP og Macquarie arbejdede intenst i kulissen på at købe TDC, men havde fået en kurv af TDCs bestyrelse, der under ledelse af Danon hellere ville gå sammen med MTG end lade sig overtage af pensionskasserne.

Så rullede det hurtigt, og få dage efter endte det med, at MTG-fusionen blev afblæst og at pensionskasserne fik gang i nye forhandlinger med TDC, som altså endte med et anbefalet bud, som aktionærerne i sidste ende takkede ja til.

Pernille Erenbjerg, finansdirektør i TDC.

På den anden side er det lidt overraskende, at Erenbjerg stopper, fordi de nye ejere flere gange meget tydeligt har udtrykt opbakning til og interesse i at beholde Erenbjerg som topchef. Men i sidste ende har hun valgt selv at stoppe.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen