Berlingske Business

TDCs nordiske problemer bekymrer

pix-TDC-blade
Der er ikke længere så grønt på TDC-toppen, selv om positionen som Danmarks største fastholdes, og der stadig tjenes gode penge. Arkivfoto: Kim Haugaard, Scanpix Foto:

TDC er hårdt presset i Norden, hvor pengene ellers forventedes at komme fra. Til gengæld lykkes det at sælge flere ting til hver kunde og således gøre det sværere for dem at skifte til konkurrenten, mener analytiker.

Det vækker bekymring, at et af TDCs potentielle vækstområder - satsningen i Norge, Sverige og Finland - går så dårligt.

Til gengæld lover det godt, at TDC formår at flytte kunderne over fra enkeltabonnementer til samlede pakker, som betyder, at det bliver sværere at skifte væk fra TDC på et senere tidspunkt.

Sådan læser aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank fredagens TDC-regnskab, der viste tilbagegang i såvel omsætning som indtjening.

pix-Dilling-TDC

»TDC er en historie om at undgå, at indtjeningen falder for meget, og der er pres på. Overordnet er der dog nogle rigtigt positive elementer, og TDC udnytter sin ekstremt solide markedsposition til at gøre ting, som konkurrenterne har svært ved at matche - og de gør det med sikker hånd. Det lykkes TDC at flytte flere kunder til selve TDC-varemærket fra billig-produkterne. Det er en ny udvikling, og hvis det er udtryk for, at man får flyttet kundernes fokus væk fra udelukkende at se på prisen til i stedet at opdage værdien i samleprodukter og tillægsydelser, er det et vældigt positivt træk, som konkurrenterne har meget svært ved at svare igen på, fordi de ikke kan levere noget tilsvarende,« siger Morten Imsgard til Berlingske.

TDC samsælger telefoni, TV og internetforbindelser i pakkeløsningen HomeTrio og får derved flyttet kunder, der f.eks. blot har et mobilabonnement over til at binde sig til mere.

»Pakkeprodukter er vældigt centralt at få succes med. Det er det bedste salgsforsvar, som TDC kan sætte op, så mange kunder ikke blot har et enkeltprodukt men en pakkeløsning med de ekstra fordele, som det giver både TDC og kunderne. Og samtidig hegner man meget flot kunderne ind i TDCs butik, så det bliver lidt mere komplekst for kunderne at finde ud af, hvad de egentlig betaler for den enkelte service, og gør det mere omfattende at skifte til en konkurrent. Det gør det muligt at fastholde kunderne, så TDC ikke nødvendigvis har behov for at være billigst,« siger Morten Imsgard.

pix-kunde

Han er derimod oprigtigt bekymret over, at TDCs nordiske forretning går så dårligt.

»TDC Nordic er gået fra at være en lille solstrålehistoriee til over de seneste to kvartaler at være blevet til dybe panderynker. Prispresset i Norden er accelereret og konkurrencesituationen forværret markant på meget få måneder. Norden var et af de steder, som man i år og de kommende år med rette havde forventninger til, at TDC kunne klare rimeligt hæderligt og levere den toplinievækst, der kunne beskytte organisationen. Det ser nu ud til, at det er vældigt udfordret. Samtidig er det andet TDC-vækstben, kabel-TV-selskabet YouSees vækst mere afdæmpet,« siger Morten Imsgard.

TDC kompenserer for den manglende indtjening gennem besparelser.

04BUSDigitalt.jpg

»Man kan gennemføre nok så mange spare- og optimeringsøvelser, men på et tidspunkt når man til, at indtjeningsniveauet ikke kan holde, og så kan man ikke udbetale de udbytter, som er hjørnestenen i TDC,« siger Morten Imsgard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen