Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

TDCs indtjening skrumper men koncernen holder på kunderne

pix-TDC-skiltene
TDC-koncernen kan stadig mærke presset fra den hårde konkurrence i Danmark, selv om TDC tager godt 95 procent af al indtjening på markedet. Arkivfoto: Thomas Breinstrup

Telegiganten har beskeden kundefremgang men går kraftigt tilbage på indtjeningen. Igen redder Norge og Sverige den pressede, danske forretning.

Danmarks største telekoncern fortsætter tilbagegangen på såvel omsætning som indtjening men formår til gengæld at trække en anelse flere kunder til på et stadig hårdt marked, hvor flere søger mod billigere mobilabonnementer og mindre TV-pakker.

TDCs omsætning i 1. kvartal faldt med 5,9 procent fra 6.193 millioner kroner i 2015 til nu 5.827 millioner, og driftsresultatet (EBITDA) dykkede hele ti procent fra 2.474 millioner til 2.227 millioner. TDC bliver igen reddet af især sin norske forretning, som er gået 18,6 procent frem, mens den danske forretning på et år er blevet 13,1 procent dårligere målt på driftsresultatet.

pix-YouSee

Til gengæld har TDC siden nytår vundet 2.000 nye mobilkunder, 2.000 nye bredbåndskunder og - i kraft af at have vundet en større antenneforening og have overtaget 7.000 kunder på energiselskabet Trefors' net i det jyske trekantsområde - 19.000 nye TV-kunder. Til gengæld fortsætter farvellerne med at rulle ind fra fastnetkunderne. I årets første måneder har endnu 37.000 opsagt deres fastnetabonnement, som er en af TDCs faste og sikre indtægtskilder.

Farvel til »3«

TDC har nu 2.578.000 mobilkunder, heraf er de 1.839.000 privatkunder, 791.000 fastnetkunder, 1.396.000 TV-kunder og 1.260.000 bredbåndskunder. Dertil kommer 426.000 norske TV-kunder og 351.000 norske bredbåndskunder i landets næststørste kabel-TV-selskab Get, som TDC købte for et par år siden. I Norge har TDC dog måttet notere sig et tab af TV-kunder siden oktober 2015 på grund af stigende konkurrence også dér.

Som en meget vigtig brik i indtjeningen har TDC formået at fastholde kundernes månedlige forbrug. Det lå i januar-marts på 114 kroner for hver privatkunde og på 123 kroner for hver erhvervskunde. Især på erhvervssiden er det dog væsentligt mindre end for et år siden. Stadig flere trapper dog ned på TV-pakkerne, og næsten hver tredje af TDCs TV-kunder - 31,1 procent - klarer sig nu med grundpakken.

Telmore mobber og afstraffer unge telesælgere fysisk TDC lancer

TDC har mistet en række erhvervskunder til bl.a. Nianet, der ejes af de danske elselskaber. Samtidig har teleselskabet »3« droppet TDC som backup, hvor »3«s eget mobilnet ikke dækker, og er skiftet til Telia. Det er Danmarks største teleaftale, som TDC derved mister.

Telenor og »3« hentede hver især 13.000 nye kunder hjem i årets første tre måneder, hvor Telia til gengæld har mistet 4.000 kunder - efter eget udsagn på baggrund af et farvel til to større kunder på erhvervssiden.

TDC fastholder forventningerne til 2016 og regner derfor stadig med et driftsresultat på 8,8 milliarder kroner. Det er dog omkring en milliard kroner mindre end i 2015.

pix-Søren Pind

Tilfreds topchef

TDC sidder på omkring 95 procent af al indtjening på telemarkedet herhjemme. Telenor, Telia og »3« skal dele resten.

TDCs topchef siden sidste sommer, Pernille Erenbjerg, mener at have leveret »et regnskab som forventet«.

»Jeg er tilfreds med, at vi leverer et finansielt resultat som lovet, selv om vi fortsat ser mange udfordringer på især det danske marked. Trods udfordringerne er vi dog kommet godt fra start med vores nye strategi,« siger hun i en kommentar.

TDC ejer i Danmark mobilselskaberne Fullrate, Telmore og YouSee Mobil (tidl. Onfone) samt Dansk Kabel-TV og landets største kabel-TV-selskab, YouSee, filmudlejningstjenesten Blockbuster og gamblingvirksomheden Bet25. Desuden ejer TDC i Norge det næststørste kabel-TV-selskab Get og driver desuden erhvervsforretning dér, ligesom man - endnu - gør i Sverige, hvor forretningen er sat til salg.

pix-Jørgen Stensgaard

TDC er - unikt i Europa - størst på alle fire områder: fastnettelefoni, mobiltelefoni, TV og internetforbindelser.

Ny strategiplan

TDC-ledelsen fremlagde i januar en ny treårsplan, hvor alle privatkunder fra 1. juli samles under YouSee-hatten. YouSee får om en uges tid ny direktør, hentet fra Holland, og indførte 18. april fast TV-boks til nye kunder for at få dem til at købe mere, når de via boksen får adgang til bl.a. film og TV-arkiv. Boksen koster 30 kroner om måneden at leje, og det lægges oven i den almindelige abonnementspris, der dermed stiger med 360 kroner om året for alle nye abonnenter. Boksen skal om nogle få år stå i flere end 200.000 danske hjem, er YouSees mål. Eksisterende kunder kan selv vælge, om de vil med i boksen. I forvejen satte YouSee 1. januar priserne op, hvilket også bidrager til TDCs indtjening.

TDC havde ved udgangen af marts 8.704 ansatte, heraf de 6.838 i Danmark.

pix-Johan Dennelind

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen