Berlingske Business

TDC vinder retssag om 60 millioner kroner

pix-Grønland
Farvandene ud for Grønland - her Ilulissat nord for polarcirklen - kan være farlige, og derfor skal skibe kunne tilkalde assistance. TDC har tidligere stået for sikkerhedstjenesterne i Grønland og Danmark og får nu tildelt efterbetaling. Arkivfoto: Michael Bothager, Scanpix Foto:

Ministerium skal til lommerne og efterbetale telegiganten for nød- og sikkerhedstjenesten i Danmark og Grønland.

TDC skal have omkring 60 millioner kroner i kompensation fra Energi-, forsynings- og klimaministeriet og Energistyrelsen for sine udgifter, mens telegiganten stod for den radiobaserede nød- og sikkerhedstjeneste i Danmark og Grønland.

Det har Østre Landsret afgjort onsdag formiddag. TDC havde rejst krav om 216 millioner kroner.

Klagede til EU

Sagen handler om betaling for 2008-2009 og igen fra 2010 til 31. marts 2012, hvor TDC havde ansvaret for de radiobaserede, maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. Disse er en del af Danmarks internationale forpligtelser, som gør det muligt for skibe at kunne tilkalde assistance, hvis de kommer i nød.

TDC var som landets største og tidligere statsejede teleselskab blevet pålagt at stå for tjenesten med ret til at få dækket sit underskud, men da TDC samlet havde overskud på tjenesterne, var telegiganten ifølge Østre Landsrets redegørelse ikke berettiget til at få dækket underskuddet.

TDC har imidlertid flere gange gjort indsigelse og påpeget, at de danske regler ikke stemte overens med EU-lovgivningen. Derfor klagede TDC til EU-Kommissionen, da selskabet igen blev pålagt at stå for tjenesterne i 2009-2015.

Kommissionen var enig i, at det kunne være i strid med EU-retten, og den daværende regering ændrede derfor i april 2012 loven, så staten skulle afholde udgifterne. Derfor sendte TDC en opkrævning for alle udgifter siden 2007 men fik afslag, fordi en del af kravet var forældet, og en anden del ikke var afleveret i tide, som lovgivningen foreskrev.

Delvis kompensation til TDC

Dermed endte sagen i Østre Landsret, som nu har afgjort, at ministerioet ikke skal betale for underskuddet, eftersom Grønland ikke er medlem af EU, hvorfor det udelukkende er den danske lovgivning, der kan gælde. TDC fik dog medhold i dele af sin klage over bl.a. tidsfristerne og får derfor dækket nogle af sine udgifter.

I alt skal ministeriet og Energistyrelsen, som er Danmarks øverste telemyndighed, betale TDC 60.042.164,58 kroner, hvor TDC selv havde krævet 216.612.000 kroner.

Siden TDC slap tøjlerne, er det Boxer TVs tidligere ejer, det svenske statsejede Teracom, som varetager kystredningstjenesten i Danmark, mens Tele Greenland står for nødradiosystemet i Grønland. Teracom ejer det landsdækkende, danske radio-/TV-sendenet med de op til 300 meter høje master og står også for det danske DAB-radionet. Teracom vandt i 2015 kystradioen for en periode på 15 år - en kontrakt på et trecifret millionbeløb.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen