Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

TDC vil kapre kunder med TV

TDC vil kapre kunder med TV - 1
Der bliver støvet af på hylderne i TDC. Nu skal TV, telefoni og bredbånd leveres som en samlet pakke til kunderne - og det skal gøre TDC stort. Foto: Colourbox

Danmarks største teleselskab rydder op på hylderne og går ud til kunderne med pakkeløsninger med telefoni, bredbånd og TV som den store salgsmagnet for at øge omsætningen og standse fragangen af kunder.

Danmarks største teleselskab, TDC, vil bruge TV som spydspids for at kapre nye kunder og holde fast i dem, der i stigende omfang lægger røret på for sidste gang. Samtidig bliver der ryddet op på TDCs hylder.

Derfor begynder TDC fra i dag, mandag, at sælge TV, telefoni og en hurtig Internet-forbindelse i en samlet pakke til danskerne. Prisen bliver 399 kroner om måneden, og godt 70 procent af de danske husstande vil kunne være med.

»Vi har jo det problem, at vi med kabel-TV fra YouSee kun dækker i halvdelen af landet. Jo, der er altid en risiko for, at kabel-TV-kunder siger fra og vælger dette i stedet, men det samme sker på telefoniområdet. Nu er vi i stand til at levere billigere produkter, og derfor kan vi sælge til skarpere priser. Og med IP-TV (TV over bredbåndsforbindelsen, red.)bliver dette et afgørende lokomotiv for TDC. Dette skal øge omsætningen og standse fragangen af kunder. Vi satser på at kunne få flere bredbåndskunder ved at kunne levere det rigtige indhold af TV,« siger koncerndirektør for TDCs fastnetforretning, Carsten Dilling, til Business.dk.

Han har allerede set de første ordrer gå ind mandag morgen.

27 TV-kanaler og musik skal trække

TDC kalder pakken for Home Trio. Her får man op til 10 megabit i sekundet, bredbåndstelefoni samt 27 TV-kanaler med mulighed for at leje film over nettet og i en prøveperiode på et halvt år kunne holde pause i direkte udsendelser. Endelig får alle kunder adgang til TDC Play, TDCs musiktjeneste, hvor man siden april 2008 frit har kunnet lyttet til op mod to millioner musiknumre, så længe man er TDC-kunde.

TDC sender samtlige af sine kunder en opgørelse over, hvilke TDC-abonnementer de har i dag, med en liste over, hvad de kan spare - også internt i TDC. Ifølge TDCs egne beregninger koster en sammenlignelig pakke fra konkurrenten Telia 587 kr. om måneden, fra Fullrate med en parabol-TV-løsning og 5 Mbit 493 kroner om måneden, mens DONG Energy kan levere en hastighed på 4 mbit til 618 kroner.

Billigere for TDC, billigere for kunderne

»Tidligere har vi solgt vore produkter enkeltvis. Nu lægger vi dem sammen i pakker - i standardiserede kombinationer, så vi kan tage ansvar for, at tingene virker. Kunderne får een enkelt butik at handle i, nemlig TDC, og det bliver samtidig mere effektivt for os med kun en ordreproces og kun en installation. Derfor kan vi tilbyde pakkerne mere prisattraktivt. Dette er for alvor en oprydning i TDC-porteføljen. Fra flere tusinde produkter går vi ned til syv hovedplatforme. Det er ganske store projekter, men det vil betyde, at vi kan levere en bedre kundeservice, og kunderne får en samlet regning. Der er meget store perspektiver i dette på den korte bane. Jeg forventer som minimum, at vi tredobler vor TV-kundebase,« siger Carsten Dilling, som dog ikke vil ud med, hvor stort kundetallet er lige nu.

Ny topchef: TDC er under pres

TDCs nye koncernchef, Henrik Poulsen, har store forventninger:

»Vi satser på at nå en tocifret andel på det samlede bredbåndsmarked i Danmark. Sådan er det sket i Storbritannien og i Frankrig, hvor man kan nå 10-20-30 procent af det samlede marked. Det er vigtigt for TDC-koncernen at stabilisere toplinien. Vi er under pres, fordi brugen af fastnettelefoni falder, og vi kan ikke holde til i længden, at toplinien falder med to-tre procent om året. Det bliver uholdbart for koncernen. Min ambition er at sikre, at vi som minimum kører med en stabil toplinie. Dette produkt er et af flere led i at stabilisere toplinien - men det bliver ikke det sidste indslag i den kamp,« siger han.

TDC skrottede sin IT-omlægning til 2,5 milliarder kroner, som tidligere koncernchef Jens Alder beskrev som en omgang »spaghetti«.

»En af vore hovedudfordringer er, at forbindelserne mellem vore nuværende IT-platforme ikke altid er, som de skal være. De næste to år vil vi satse på langt bedre forbindelser og iintegration snarere end et behov for at udskifte dem alle. Vi vil dog sideløbende skifte ud i et mere moderat tempo. Vi er begyndt i vore produktionssystemer. Vi føler os rimeligt overbevist om, at vi i de næste 24 måneder kan forbedre vor kunderservice," siger koncernchef Henrik Poulsen.

Han vil ikke fortælle, hvor meget TDC har planer om at bruge på IT-systemerne.

»TDC har som minimum investeret et trecifret millionbeløb om året i infrastruktur. Det vil vi også gøre de kommende år,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen