Berlingske Business
17:42

TDC under hård beskydning i overvågningsdebat

tdc
Jens Aaløse og TDC er kommet i vælten efter at have foretaget det, som andre aktører udlægger som en kovending i overvågningsdebatten. Foto:

Flere fremtrædende organisationer går hårdt i rette med TDC, efter telegiganten har gjort det klart, at man ikke er specielt optaget af det ideologiske aspekt i debatten om sessionslogning. TDC svigter sine kunder, lyder kritikken.

Man kan med fordel holde tungen lige i munden for at holde styr på flankerne i den betændte debat om sessionslogning.

I et interview med Berlingske Business bekendtgjorde TDC, Danmarks største teleselskab, onsdag noget overraskende, at man ikke ønsker at tage del i den »ideologiske« debat om overvågning.

pix-Kabler

Jens Aaløse, koncerndirektør hos TDC med ansvar for kunde- og investorforhold, påpeger samtidig, at retorikken er taget for langt, når organisationer og andre teleselskaber de seneste måneder har anført, at det er væsentlig indgreb mod forbrugernes frihedsrettigheder, hvis teleselskaberne atter skal til at indsamle og arkivere danskernes tele- og intertrafik, som justitsminister Søren Pind (V) har foreslået.

»(...)det er at tage det for langt, når man taler om »grundlæggende frihedsrettigheder« og »væsentlige indgreb i den personlige frihed«. Det er ikke irrelevant, men det, synes jeg, skal vi trygt overlade til politikerne,« sagde Jens Aaløse.

pix-Jens Aaløse, TDC

Udmeldingen er overraskende al den stund, at TDC i kraft af sit fremtrædende medlemskab af både Dansk Industri og Teleindustrien var medunderskriver på et fælles brev fra februar, hvor en lang række organisationer i uvetydige vendinger advarede Justitsministeriet mod at vedtage de omdiskuterede sessionslogninger.

pix-Søren Pind

Blandt underskriverne fandt man også IT-Politisk Forening, der siden sin fødsel har kæmpet for at styrke brugernes rettigheder inden for IT-politik. Formand Jesper Lund er overrasket over TDCs udmelding.

»Jeg forstår godt, at TDC helst ikke vil drages ind i en ideologisk debat, men det kan de jo ikke undgå. De står mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet på den ene side og forbrugerne og de protester, der måtte komme, på den anden,« siger Jesper Lund.

Efter i første omgang at have skrinlagt hele lovforslaget, meddelte Søren Pind tidligere på ugen, at han fortsat agter at præsentere Folketinget for et masseovervågningsforslag, der vil blive billigere end det, der man så sig nødsaget til at skrotte i midten af marts. Derfor kan teleselskaberne forvente at blive inviteret til nye drøftelser i den nære fremtid, og her er det bekymrende, hvis TDC på forhånd melder sig ud af den del af debatten, der handler om overvågning, mener Jesper Lund.

pix-Internetovervågning

»Det er forventeligt, at teleselskaberne overholder lovgivningen, hvis Justitsministeriet pålægger dem at lave sessionslogning, men det er altså bekymrende, hvis selskaberne går proaktivt ind i processen med at definere den overvågning,« siger Jesper Lund.

Hos Bitbureauet, en uafhængig internetpolitisk tænketank, der ligeledes var medunderskriver på brevet i febuar, er medstifter Christian Panton ligeledes stærkt bekymret over TDCs udmelding. Han kalder teleselskabets præmis for diskussionen »forkert«.

»De siger, at det er et spørgsmål om ideologi, men det her handler atlså om kunders privatliv, og hvad de kan forvente, at TDC vil kæmpe for på deres vegne,« siger Christian Panton. Han henviser til Google og deres utrættelige kamp for deres kunders privatliv til sammenligning.

»Google har kæmpet nogle enorme kampe i forhold til at beskytte deres kunder mod de forespørgsler, FBI fx måtte komme med. De har kæmpet privatlivskampen, mens TDC stikker hovedet i busken og siger, at de ikke vil tage stilling eller hensyn til privatlivet,« siger Christian Panton og tilføjer:

»Ved ikke at tage stilling, tager man jo også stilling«.

Da Søren Pind tilbage i starten af året bragte sessionslogning på bordet igen, affødte det massiv kritik fra teleindustrien såvel som en lang række interesseorganisationer, der enstemmigt kritiserede forslaget og dets udformning. Men med TDCs enegang på spørgsmålet har man svækket kritikken, mener Christian Panton.

»Ministeriets problem var, at civilsamfund og teleselskaber talte med samme tunge. Nu er lejren splittet i de to, og det gavner kun myndighederne,« siger han.

Søren Pind har meddelt, at man vil genoptage drøftelserne på den anden side af sommerferien.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen