Berlingske Business
12:07USA's nye toldsatser kan øge spændingerne med Kina

TDC tredobler hastigheden på mobilnettet

pix-Telefon
Datahastigheden vokser til stadighed på mobilnettene, men på de helt nye tophastigheder kan kun toptelefonerne være med. Arkivfoto: Iris/Scanpix

TDC indleder nyt mobilkapløb om 4G+ og overhaler Telenor og Telia indenom med en tredobling af datahastigheden på mobilnettet i de større byer.

Kapløbet om at have det bedste og hurtigste mobilnet i Danmark fortsætter med uformindsket styrke. Få dage efter at Telenor og Telia åbnede for de første 100 mobilmaster, der kan klare den nye 4G+-teknologi med dobbelt kapacitet og dobbelt så hurtige datahastigheder som på 4G-nettet, overhaler TDC indenom og åbner for 4G+ med en tredobling af hastighederne på 1.500 mobilmaster.

»At vi allerede nu har 4G+ på ca. 1.500 master, betyder alverden for kapaciteten i netværket. Kapaciteten i mobilnettet er måske ikke presset i dag eller i morgen. Men med det stigende dataforbrug er kapaciteten måske presset i overmorgen. Og dér skal vi konstant være på forkant,« siger Peter Schleidt, koncerndirektør i TDC med ansvaret for TDCs netværk.

Telenor og Telia, som har fælles mobilnet i Danmark trods den kuldsejlede fusion mellem selskaberne, åbnede for 4G+ tidligere i denne uge i dele af København, Aarhus, Aalborg, Odense og Roskilde.

pix-Mobilmast

Kun de nyeste telefoner kan være med

4G+ er en overbygning på 4G-mobilnettet, som er designet til hurtig datatrafik, så mobiltelefoner, tavle-PCer og bærbare PCer på farten hele tiden kan kobles på Internet. Det er dog kun nyere toptelefoner som iPhone 6S, HTC One M9, Sony Xperia Z5, Samsung Galaxy S6, Microsoft Lumia 950 og Motorola Nexus 6, der har teknikken indbygget, så de faktisk kan udnytte 4G+. Man vil kunne se det på telefonen, hvor der vil stå »4G+« i hjørnet af skærmen, hvis man er på de høje hastigheder.

Det kræver ikke et særligt abonnement, ud over adgang til 4G, at kunne bruge de højere datahastigheder.

»Vi starter med at opgradere til 4G+ i de største byer, fordi det er dér, at kapaciteten i mobilnettet er mest under pres. Måned for måned stiger kundernes brug af mobildata, fordi flere og flere får smartphones, som bruges flittigt til e-mail og nyheder, når de er på farten, men i stigende grad også til at se TV og video, som lægger beslag på meget kapacitet i mobilnettet. Med 4G+ lægger vi billedligt talt et ekstra spor på den digitale motorvej de steder, hvor det trækker op til kødannelse, fordi mange bruger deres smartphones på samme tid,« forklarer Telenors netværksdirektør Peter Nødbak.

BM

Danmarks bedste mobilnet - hos alle

Ud over de 100 mobilmaster, som alle er klar inden jul, vil der følge 330 flere master efter i 1. kvartal 2016. Samtidig kan Telenor og Telia ved at koble forskellige mobilfrekvenser sammen opnå tredobbelt hastighed, og det vil ske på 80 af masterne i de største byer inden udgangen af marts.

Det er det, som TDC gør allrede nu på omkring 1.500 mobilmaster, hvor dataoverførselshastigheden i bedste fald kan nå op på 400 megabit i sekundet. Det kræver dog, at signalforholdene er gode, og at der ikke er mange andre, som også vil bruge mobilmasten samtidig. Til sammenligning er en solid, dansk fast internetforbindelse i hjemmet på omkring 30 megabit i sekundet.

Teleselskaberne konkurrerer på livet løs om at ligge forrest og mener alle, at de leverer Danmarks bedste mobilnet.

Der er tre mobilnet i Danmark: TDCs, Telia/Telenors og »3«s. »3« er dog ikke landsdækkende og har derfor hidtil haft en aftale med TDC om, at »3«s kunder går på TDCs net, når det ikke er »3«-dækning i et område. Fremover bliver det på Telias net, eftersom »3« tidligere på ugen besluttede at indgå en aftale med Telia.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen