Berlingske Business

TDC-topchef: Vi kører videre som under kapitalfondene

pix-Carsten Dilling
Overskrift
Topchef i TDC, Carsten Dilling, mærker ikke stor forskel på tiden før og efter kapitalfondenes ejerskab. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Foto:
 

Ikke stor forskel på før og efter kapitalfondenes ejerskab af TDC, siger Carsten Dilling - men aktiekursen er steget, siden kapitalfondene sagde endegyldigt farvel for en måned siden.

TDC skifter ikke kurs, fordi den sidste kapitalfond har forladt Danmarks største teleselskab efter syv års ejerskab og storoprydning.

Det fastslår TDCs topchef, Carsten Dilling, over for Berlingske.

»Den ledelse, der sidder, herunder jeg selv, tror på den måde at køre virksomheden på. Vi kan godt lide den måde, som det skaber værdi på, og den disciplin vil vi dyrke videre,« siger han.

pix-Dilling-TDC

Den sidste af de fem britisk-amerikanske kapitalfonde, som købte størstedelen af TDC tilbage i 2006, Kohlberg Kravis Roberts & Co. (KKR), solgte sine sidste TDC-aktier i september i år. KKR var TDCs største aktionær og hævede endnu 4,1 milliarder kroner, da de sidste 11 procent af aktierne i telekoncernen, svarende til 90 millioner aktier, blev solgt i lyntempo.

De fem britisk-amerikanske kapitalfonde købte efter en lang budrunde TDC-koncernen i 2005 og overtog styringen af den i februar 2006. Da den danske pensionskasse ATP blokerede for en komplet overtagelse, kunne TDC ikke afnoteres fra børsen, men siden har kapitalfondene trimmet koncernen og solgt fra i stor stil, så TDC i dag udelukkende har en dansk forretning samt sælger erhvervsløsninger i Norden. Alt andet er væk.

Kapitalfondene slap stort set hele TDC i februar 2012.

pix-TDC-blade

»Internt er der ikke den store forskel på nu og før. Selvfølgelig er sådan et ejerskab meget aktivt, men vi har en meget professionel og aktivt arbejdende bestyrelse og et stærkt samarbejde mellem bestyrelse og direktion, så vi mærker ikke den store forskel i dagligdagen,« siger Carsten Dilling.

Derimod kan hans kassemester, koncernfinansdirektør Pernille Erenbjerg, sandsynligvis mærke en forskel. I den sidste tid af kapitalfondenes huseren, lå TDCs aktiekurs på 38,40. Da størstedelen af fondenes aktier var solgt, steg kursen til midt i 40erne, og efter at KKR trak sig ud, hævede kursen sig med 10 procent til lige under 50 kroner. Onsdag lidt over middag lå TDC-aktien på 49,54 kroner.

Tilbage som storaktionærer i TDC står nu Bank of New York Mellon Corporation samt den amerikanske Massachusetts Financial Services Company, der alle ejer over fem procent af aktierne i TDC.

TDC er økonomisk presset

TDC leverede i fredags, 1. november, sit regnskab for 3. kvartal. Det viste både mindre omsætning og mindre indtjening for Danmarks største telekoncern, samtidig med at et af de to vækstområder - TDCs nordiske erhvervssatning - er i problemer. Omsætningen faldt i juli-september med 4,4 procent fra 6.348 millioner kroner for et år siden til 6.069 millioner kroner i juli-september i år, og bruttoavancen er faldet med 3,3 procent. Driftsresultatet faldt til 2.628 millioner kroner mod 2.666 millioner for et år siden, og i forhold til for tre måneder siden er driftsresultatet gået seks procent tilbage.

TDC sænkede samtidig forventningerne til omsætningen for 2013 fra 25-25,5 milliarder kroner til 24,5-25 milliarder kroner på grund af den lavere omsætning og dårligere indtjening på især den nordiske forretning og salget af mobiltelefoner.

TDC har tabt 8.000 private mobilkunder i den standende mobilkrig og 4.000 kunder i sit kabel-TV-selskab YouSee.

Carsten Dilling har været topchef i TDC siden juli 2012, hvor han afløste Henrik Poulsen, der blev ny topchef i DONG Energy. Carsten Dilling har været hos TDC siden 2007 og var før udnævnelsen næstkommanderende.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen