Berlingske Business

TDC rykker ind hos endnu en konkurrent

pix-TDC-Eniig
Det TDC-ejede YouSees administrerende direktør, Jaap Postma (til venstre), og energiselskabet Eniigs administrerende direktør, Søren Lindgaard, underskrev tirsdag en samarbejdsarbejde, som lukker YouSee ind på Eniigs fibernet i Midt- og Nordjylland. Foto: TDC

Telegiganten udvider fra 2018 sit arbejdsområde med ny aftale med energiselskabet Eniig.

Danmarks største leverandør af internetforbindelser, TV og telefoni, TDC, rykker nu ind hos endnu en af sine konkurrenter.

TDC og energiselskabet Eniig, der arbejder i Midt- og Nordjylland, underskrev tirsdag eftermiddag en aftale, som betyder, at TDC kan leje sig ind på Eniigs fibernet og tilbyde YouSee- og TDC Erhverv-produkter til Eniigs kunder. Dermed vil TDC konkurrere med Waoo, der er Danmarks fjerdestørste TV- og tredjestørste internetleverandør, og som ejes af en række energiselskaber.

TDC vil få adgang til Eniigs fibernet i løbet af 2018.

Eniig har omkring 100.000 kunder koblet på sit fibernet, som både kan levere telefoni, TV og Internet.

Waoos adm. dir. Jørgen Stensgaard og Viasats adm. dir. Kenneth Krabbe

Mere med i bagagen, når nye kunder skal overtales

Det er TDCs anden aftale med de tidligere storkonkurrenter. Første aftale med et energiselskab blev indgået i 2014 med det daværende Trefor i det jyske trekantsområde og var et afgørende gennembrud for TDC, der dermed kan nå ud til langt flere kunder uden selv at skulle grave dyre kabler ned.

På samme måde er TDCs fastnet og siden kabel-TV-net blevet tvangsåbnet for, at konkurrenter kan leje sig ind her og sælge produkter, som konkurrerer med TDCs egne. Lejen sker til priser, som myndighederne overvåger for at sikre mod, at TDC som gigant klemmer sine konkurrenter.

Waoo fik i marts i år en aftale i stand med TDC og fik adgang til TDCs fibernet, i første omgang på den del, som DONG Energy i sin tid etablerede i københavnsområdet og Nordsjælland, og som TDC købte i 2009.

»Sammen med TDC kan vi tilbyde kunderne flere produkter, når vi skal lave fiberkampagner i de tyndere befolkede områder. Det kan måske være tungen på vægtskålen, når vi skal beslutte, om vi skal sætte gravearbejdet i gang i et bestemt område,« siger Søren Lindgaard, administrerende direktør i Eniig Fiber, om aftalen, som han underskrev sammen med YouSees administrerende direktør, Jaap Postma.

Konkurrencemyndighederne er orienteret

Ifølge Jaap Postma vil TDC ikke nøjes med sine egne net - det landsdækkende fastnet, YouSees kabel-TV-net og TDCs fibernet.

»Vi er også interesserede i at leje os ind på andre netværk, hvor det giver mening, og her er Eniig med sin nye fiberinfrastruktur et godt eksempel,« siger han.

Lidt over 400.000 husstande i Eniigs område kan lige nu få en fiberforbindelse ind i huset, men kun en fjerdedel har valgt at få det gjort og få leveret Internet og/eller TV fra Waoo.

Det er første gang, at Eniig åbner sit net for en ekstern bredbåndsudbyder.

TDC og Eniig har orienteret Forbruger- og Konkurrencestyrelsen om deres aftale, som nu skal ses efter. TDC er underlagt særlig kontrol på grund af sin størrelse på alle telemarkederne i Danmark. TDC har 56 procent af de danske TV-kunder og leverer 53 procent af de danske internetforbindelser.

pix-Fiber

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen