Berlingske Business

TDC reddes af store besparelser

pix-Dilling-TDC
TDCs koncernchef, Carsten Dilling, er i gang med en større omlægning af Danmarks største teleselskab. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Foto:

Den hårde konkurrence presser fortsat Danmarks største teleselskab, der sænker forventningerne til omsætningen.

Danmarks største teleselskab, TDC, bliver fortsat presset hårdere og hårdere af den priskrig, som har hærget det danske marked gennem flere år men reddes af interne besparelser.

Omsætningen faldt i tredje kvartal med 4,4 procent fra 6.348 millioner kroner for et år siden til 6.069 millioner kroner i juli-september i år, og bruttoavancen er faldet med 3,3 procent. Driftsresultatet faldt til 2.628 millioner kroner mod 2.666 millioner for et år siden, og i forhold til for tre måneder siden er driftsresultatet gået seks procent tilbage.

TDC sænker forventningerne til omsætningen for 2013 fra 25-25,5 milliarder kroner til 24,5-25 milliarder kroner på grund af den lavere omsætning og dårligere indtjening på især den nordiske forretning og salget af mobiltelefoner.

Tredjekvartalsregnskabet kom fredag morgen og fortsætter tendensen med tilbagegang på næsten alle linier, som også andetkvartalsregnskabet viste.

pix-Dilling-skygge

TDC har tabt 8.000 private mobilkunder i den standende mobilkrig, hvor Telia og »3« høster ind, mens Telenor og TDC mister kunder. Til gengæld er mobilkundernes månedlige forbrug steget en anelse, nemlig fra 161 til 163 kroner. Sammenlægningen af lavprisselskabet M1 med Fullrate har kostet kunder.

TDC taber også kunder i kabel-TV-selskabet YouSee. 4.000 kunder er forsvundet som TV-kunder og bredbåndskunder i 3. kvartal. TDC har i selve hovedselskabet omvendt hentet 5.000 TV-kunder ind gennem pakkeløsningen HomeTrio, hvor man køber TV, internetforbindelse og telefoni i en samlet pakke.

Det hjælper også TDC, at abonnementspriserne på TV hos både TDC selv og YouSee blev hævet i begyndelsen af 2013.

pix-TDC-blade


TDC er Danmarks største på alle fire hovedområder af telebranchen: Fastnettelefoni, mobiltelefoni, kabel-TV og internetforbindelser. TDC ejer lavprismobilselskaberne Telmore, Onfone, Fullrate og M1. Onfone blev i 4. kvartal 2012 en del af TDCs TV-leverandørselskab YouSee, som i maj 2013 selv er blevet lagt delvis sammen med selve TDC, mens M1 blev lagt ind under Fullrate. Telmore fik for en uge siden besked om, at det er slut med selvstændigheden. Telmore lægges også delvis ind i TDC.

TDC er i gang med at forberede et landsdækkende 4G-/LTE-mobilnet med datahastigheder, der er fem-ti gange højere end på dagens 3G-mobilnet. Det sker i skarp konkurrence med Telia og Telenor, som er i færd med at slå deres mobilnet i Danmark sammen for at skabe det bredest og bedst dækkende net. Telia har været førende på 4G/LTE siden begyndelsen i december 2010.

pix-Huawei-skiltet


Telia aflagde som det første af de fire store kvartalsregnskab i efterårsferien. Telia, som er nummer tre i Danmark efter TDC og Telenor, hentede 21.000 nye mobilkunder og 3.000 flere bredbåndskunder i april-juni i forhold til 2. kvartal. Telia havde på mobilforretningen en omsætning på 1.083 millioner svenske kroner (en fremgang på 3,4 procent) og på bredbåndsforretningen på 248 millioner svenske kroner (en tilbagegang på 2,0 procent). Driftsresultatet endte på 179 millioner svenske kroner på mobilforretningen ( 33 procent) og på 16 millioner svenske kroner på bredbåndsforretningen (-11 procent). Telia har nu 1.497.000 mobilkunder og 80.000 bredbåndskunder. Mobilkundernes gennemsnitlige månedsforbrug er på 153 kroner, hele fem kroner mere end kvartalet forinden.

»3«, der ejes med 60 procent af Hongkong-konglomeratet Hutchison Whampoa og med 40 procent af den svenske milliardærfamilie Wallenbergs investeringsselskab Investor AB, vandt i 3. kvartal 32.000 nye mobilkunder i Danmark. Omsætningen faldt fra 677 millioner til 652 millioner fra 677 mio. tre måneder tidligere, men driftsresultatet blev forbedret fra 139 til 170 millioner kroner. Det månedlige gennemsnitsforbrug pr. mobilkunde fortsatte med at dykke - fra 186 kroner i april-juni til 178 kroner i juli-september.

Derimod mister norskejede Telenor fortsat kunder. 40.000 mobilkunder forsvandt i 3. kvartal, så Telenor nu har 1.856.000. Omsætningen i Danmark gik en anelse tilbage til 1,167 milliarder kroner, mens driftsresultatet til gengæld voksede fra 216 millioner kroner i 2. kvartal til 285 millioner kroner i 3. kvartal, og indtjeningsmargenen steg fra 18 til 24 procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen