Berlingske Business

TDC-formand om fyring: Der skal ny energi ind

pix-Vagn Sørensen
Overskrift
Bestyrelsesformand i TDC, Vagn Sørensen, har ønsket nye kræfter i spidsen, når TDC i efteråret skal justere sin strategi i det pressede marked. Arkivfoto: Malte Kristiansen, Scanpix Foto:
 

Det seneste, pressede TDC-regnskab var ikke årsag til farvellet til Carsten Dilling som topchef, siger bestyrelsesformand, som også har overvejet eksterne afløsere.

Fyringen af Carsten Dilling som topchef i Danmarks største teleselskab TDC hænger ikke sammen med det seneste, pressede regnskab men med behovet for at få ny energi ind i koncernen, hvis seneste tre topchefer kun har holdt i to-tre år.

pix-Carsten Dilling

Det siger TDCs bestyrelsesformand, Vagn Sørensen, til Berlingske.

»Skiftet skal ikke læses som en reaktion på det nylige halvårsregnskab. Den er vokset frem i løbet af sommeren og er koblet sammen med, at vi står foran at skulle starte en ny strategiproces, som vi gør det i løbet af efteråret, og her vil vi gerne have Pernille Erenbjerg i spidsen. Hun blev også allerede i januar udnævnt til viceadministrerende direktør, og nu er hun klar. Samtidig føler bestyrelsen, at det er et godt tidspunkt at indsprøjte ny energi i topledelsen og i TDC som helhed ved en forandring,« siger bestyrelsesformanden.

»Ikke helt ny strategi«

Pernille Erenbjerg, som siden 2011 har været koncernfinansdirektør i TDC og i januar i år desuden indtog den nyoprettede post som viceadministrerende direktør for telefonernen, overtog fredag morgen topposten i TDC. Carsten Dilling fortsætter i en tid som rådgiver for hende, inden han forlader koncernen helt.

»Dette betyder ikke en helt ny strategi. Selvfølgelig vil Pernille kunne sætte sit aftryk på den nye strategi og få mulighed for at drive de fokusområder og agendaer, som hun ønsker. Carsten Dilling har været med i otte år og gjort fantastisk meget godt. Han har enormt stærkt gennemført effektiviseringer og reduceret omkostninger og - meget glædeligt - formået at vende kundetilfredsheden i den rigtige retning. Men det er et slidsomt job at være administrerende direktør, og vi har følt, at vi skulle ændre dynamikken og bringe ny energi ind i teamet, for der er store udfordringer fremover,« siger Vagn Sørensen.

pix-Carsten Dilling, TDC

Han henviser til, at især på erhvervsområdet er presset »til at tage og føle på«.

»Det har vi i sinde at tackle meget konkret i den kommende tid, og derfor har vi følt, at ville tune teamet en smule om,« siger han.

Topchefer holder kun to-tre år

Han vil ikke kommentere, hvad Pernille Erenbjerg kan give TDC, som Carsten Dilling ikke vil kunne.

»Nej, den sammenligning vil jeg ikke ind på. Alle har deres styrker og fokusområder. Pernille kender forretningen særdeles godt, har været med længe og har haft rigtigt gode læremestre, herunder Carsten selv. Samtidig har hun en dyb finansiel forståelse og baggrund for, hvor mange interesser der skal balanceres i TDC. Branchen er jo under pres, og aktionærerne er ganske langt fremme med ønsker og krav til virksomheden,« siger bestyrelsesformanden.

De seneste tre topchefer i TDC, Carsten Dilling inklusiv, har kun siddet i to-tre år. Er det ikke en temmelig hurtig udskiftning?

»Henrik Poulsen (koncernchef fra slutningen af 2008 til 2012, red.) gik jo selv til jobbet som koncernchef for DONG. Jeg havde meget gerne set, at han var blevet. Men jeg ser det meget sådan, at et koncernchefjob har man lidt til låns. Virksomheder skifter hele tiden fokus, og agendaen forandres. Det har ikke noget at gøre med, at man ikke har gjort det godt nok, men at der er kommet nye opgaver til, hvor bestyrelsen bedømmer, at en anden profil er rigtigere. Og indimellem skal dynamikken forandres, så man kan ryste op i virksomheden,« siger Vagn Sørensen.

ARKIVFOTO 2012 af administrerende direktør i TDC, Carsten Dilli

Også eksterne kandidater overvejet

Han mener også, at skiftet på topposten bliver lidt mindre, fordi en intern kandidat blev valgt.

Har I overvejet at hente nogen udefra?

»Absolut. Pernille Erenbjerg er blevet målt op mod eksterne kandidater, og heldigvis var hun vort absolutte førstevalg,« understreger Vagn Sørensen.

Indtil videre fortsætter Pernille Erenbjerg også som koncernfinansdirektør. Når I nu har planlagt det over sommeren, hvorfor kan I så ikke samtidig udnævne en afløser på den post?

»Vi har valgt at tage ét skridt ad gangen. Den endelige beslutning om at foretage skiftet er truffet på et meget sent tidspunkt, i princippet er den truffet i går, men den har modnet et stykke tid. Vi har dog påbegyndt arbejdet med at finde en afløser. Hvor lang tid der går, vil jeg ikke gætte på, men der er en rigtigt stærk organisation under Pernille Erenbjerg, så det føler vi os godt tilpasse ved,« siger Vagn Sørensen.

Finans-TV: Pernille Erenbjerg deler visionerne for sin nye stilling

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen