Berlingske Business
15:07De amerikanske markeder holder lukket i dag

TDC dropper milliardopkøb af MTG efter nyt opkøbstilbud

pix-MTG-TDC
1. februar annoncerede TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, og MTG Nordics topchef, Anders Jensen, planerne om, at TDC køber MTGs underholdningsdel for 15 milliarder kroner. Nu er købet tilsyneladende faldet fra hinanden. Arkivfoto: Uffe Weng, Scanpix Foto:

TDCs bestyrelse trækker opkøbstilbuddet på underholdningskoncernen tilbage efter kun 12 dage og bekræfter opkøbstilbud.

Kun 12 dage efter TDC annoncerede sit opkøb til 15 milliarder kroner af underholdningskoncernen MTGs nordiske aktiviteter, trækker den danske telekoncern sig nu alligevel, fordi der er kommet et tilbud på telekoncernen.

»Modern Times Group er blevet informeret af TDC A/S om, at dets bestyrelse agter at trække sin anbefaling af den underskrevne aftale med MTG om at kombinere forretningerne i Nordic Entertainment og MTG Studios med TDC-gruppen. Kombinationen er genstand for bl.a. godkendelse af TDCs aktionærer på en generalforsamling. MTG vil give yderligere oplysninger til markedet, når disse er modtaget,« skriver MTG i en kortfattet meddelelse mandag formiddag.

TDC har kort derefter meldt ud at være blevet kontaktet af en byder vedrørende alle aktier i TDC.

»TDC er blevet kontaktet af en byder vedrørende alle aktier i TDC,« meddeler TDC i en fondsbørsmeddelelse. »I lyset heraf, og i overensstemmelse med TDCs forpligtelser over for Modern Times Group MTG, har TDC konsulteret MTG og har kommunikeret, at TDCs bestyrelse har intention om at tilbagekalde sin anbefaling af transaktionen med MTG vedrørende MTGs Nordic Entertainment og Studios forretning, hvis et sådant overtagelsestilbud bliver fremsat.«

Bestyrelsen understreger, at »der kan ikke gives nogen sikkerhed for, at de igangværende drøftelser vil lede til et overtagelsestilbud«.

TDC-formand: MTG er en afgørende brik

I et stort interview med Berlingske mandag har TDCs bestyrelsesformand, Pierre Danon, ellers slået en stor streg under, at netop opkøbet af MTG med bl.a. TV3 og Viaplay-streamingtjenesten er altafgørende for den lagte plan for TDCs fremtid for at ændre koncernen fra en telekoncern til en underholdningskoncern i kampen om at holde på især de svigtende TV-kunder. TDC mistede i 2017 i alt 80.000 TV-kunder.

Opkøbet til 15 milliarder kroner skulle altovervejende finansieres ved betaling i TDC-aktier.

MTGs udmelding skaber kaos i en situation, hvor TDC selv er opkøbsmål for tre danske pensionskasser og den tidligere ejer af Københavns Lufthavne, australske Macquarie. De henvendte sig 26. januar til TDCs bestyrelse med et såkaldt indikativt bud og var villige til at lægge, hvad der svarer til over 38 milliarder kroner - godt otte milliarder mere end TDCs værdi på daværende tidspunkt - for den danske telegigant, der er størst på alle fire områder: mobiltelefoni, fastnettelefoni, TV og internetforbindelser. Byderne har ikke lagt skjul på, at de føler sig dårligt behandlet af TDCs bestyrelse, selv om de forhøjede det oprindelige bud til netop 38 milliarder kroner.

Konsortiet havde blot betinget sig, at to tredjedele af TDCs aktionærer sagde ja til tilbuddet, før det ville blive en realitet. Det er ifølge flere iagttagere sat lavt.

pierre

Andre lokkes ud af busken

TDC og MTG præsenterede 1. februar den overraskende nyhed om den forestående fusion, som vil kræve godkendelse fra konkurrencemyndighederne. På det tidspunkt vidste ledelsen i TDC, at der var kommet et mere konkret bud på selskabet, mens byderne til gengæld ikke havde nogen anelse om, hvad TDC selv havde i støbeskeen.

»Dette bliver endnu mere komplekst nu. Hvis der sad nogen i kulissen og drømte om at eje TDC, ville de blive tvunget ud af busken af pensionskassernes tilbud. Det kunne sagtens være Telia eller andre industrispillere, altså fra telebranchen, som samtidig også vil kunne give et tilbud, som konsortiet af pensionskasser ikke kan matche,« vurderer Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank, som følger telemarkedet tæt, over for Berlingske.

»Timingsmæssigt er man havnet i et uvejr. TDCs ledelse og bestyrelse har fremlagt en visionær fusionsplan, og så kommer der et bud på selskabet og et bud, hvor køberne understreger, at de vil noget fuldstændigt andet, end hvad ledelsen og bestyrelsen har lagt op til. Det stiller TDCs ledelse og bestyrelse i en svær situation, hvor de skal sælge historien til investorerne, som højst sandsynligt svarer, hvorfor man dog ikke sælger til pensionskasserne. Det er også uheldigt for pensionskasserne, at buddet kommer lige oveni,« siger Morten Imsgard.

danon

Havde planlagt synergier for 600 millioner kroner

Hvem der står bag det nye tilbud, er uklart. Telia, der er Nordens største telekoncern, har tidligere bekræftet at have set på muligheden for at købe TDC for at få en større forretning i Danmark men afviste dengang, fordi prisen var for høj. Telias topchef, Johan Dennelind, forklarede dog for nylig, at Telia fortsat ser på opkøbsmuligheder.

Hvis Telia skulle købe TDC, vil Telia samtidig skulle sælge sin egen danske forretning. For tre år siden forsøgte Telia og Telenor at fusionere i Danmark, men fusionen blev afvist af EU-Kommissionen, som frygtede, at konkurrencen ville blive hæmmet. Telia har i mellemtiden fået langt flere penge i koncernpengekassen og vil derfor kunne byde mere, end hvad pensionskasserne og Macquarie kan.

TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, forklarede ved præsentationen af opkøbsplanerne 1. februar, at samtalerne med MTG havde været undervejs i to år. Meningen var at skabe synergieffekter for 600 millioner kroner ved en sammenlægning af de to selskaber i et nyt.

Telekoncernen ejes i dag primært af danske og internationale institutionelle investorer, danske private investorer og medarbejdere i TDC. Kun en enkelt investor, T. Rowe Price Group, ejer over fem procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen