Berlingske Business

TDC-chef klar til at give konkurrenterne baghjul på datatrafik

dilling
TDCs dm. direktør og koncernchef, Carsten Dilling, spår fremgang for TDCs mobilforretning fremover i takt med at danskerne får øjnene op for, hvor hurtigt TDCs datanetværk er. Foto:

Efter flere års nedtur og kundeflugt er der endelig fremgang at spore hos TDC, hvor kundetilfredsheden nu er på det højeste niveau nogensinde.

Kampen om mobilkunderne har i årevis været lig kundeflugt hos TDC. Men ikke i det seneste kvartal. For første gang i fire år er der fremgang at spore hos TDC, der nu har 13.000 flere mobilkunder end for tre måneder siden.

Opskriften på succes er en blanding af kundetilfredshed og danskernes forbrug af datatrafik, der er eksploderet inden for det seneste år. I årevis har TDC kæmpet med dårlig image og historier om håbløs kundeservice, men efter en målrettet indsats ser det nu markant bedre ud.

tdc

»Det er utroligt godt at se, at vores indsats for at forbedre vores kundetilfredshed begynder at give pote. Vi har arbejdet intensivt på at lave en decideret turnaround på kundetilfredshed, og vi ligger nu på det højeste niveau nogensinde. Det er meget væsentligt i det konkurrenceprægede marked, vi har i Danmark,« siger TDCs adm. direktør Carsten Dilling og fortsætter:

»Vi investeret i verdens hurtigste datanetværk i Danmark, og har på det seneste kørt en kampagne på dataprisplaner, og det kan vi se har stimuleret brugen. Dataforbruget er eksploderet og er vokset med 80 procent siden samme kvartal sidste år. Det, kombineret med kundetilfredsheden, udgør tilsammen en salgs turnaround på mobilforretnignen.«

q

I det seneste kvartal har TDC fået 13.000 nye mobilabonnementskunder, og det bliver ikke en enlig svale, spår Carsten Dilling. TDC har traditionelt være stabile i indsatsen med at lokke nye kunder til, men haft svært ved at holde på dem, de har. I dette kvartal er det primært evnen til at holde på kundene, der er blevet forbedret, forklarer TDC-chefen med henvisning til den stigende kundetilfredshed.

Finansdirektør i TDC, Pernille Erenbjerg, kommenterer kundeopgangen:

 

TDC har det seneste halvandet år brugt et trecifret millionbeløb på en totaludskiftning af netværket, hvilket betyder, at TDC i dag har et markant hurtigere net end konkurrenterne. Det kommer især til udtryk for kunderne, når de bruger datatrafik til streamingtjenester, hvilket danskerne de seneste år har taget til sig.

»Netværkskvaliteten har en stor betydning, for hvis man har stort behov for data, nytter det ikke, hvis man ikke kan få hul igennem. Vi har et stærkt net i stort set hele Danmark, og der er meget langt ned til nummer to på markedet. Det er begyndt at gå op for danskerne, at kvaliteten af nettet rent faktisk betyder noget,« siger Carsten Dilling.

»Vi har gjort os klar til at lade dataforbruget eksplodere på netværket, så kunderne kan bringe nye funktioner og apps i spil. Vi kan se, at streamingaktiviteterne spreder sig hurtigt blandt både private og erhvervskunder. Når man er på og skal bruge sine værktøjer, så er det der, man for alvor vil mærke forskellen på at være TDC-kunde eller kunde hos et andet selskab,« fortsætter han.

pix-4G-tale

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen