Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Tålmodigheden med KMD brugt op: Kommunerne står klar med fyreseddel

Kommunal
»Plan B er sat i gang, nemlig at vi stopper her og får en alternativ leverandør til at lave systemet og opsige kontrakten med KMD,« siger Erik Nielsen, Rødovres borgmester og bestyrelsesformand i kommunernes IT-selskab Kombit - her på talerstolen ved Kommunernes Landsforenings møde i Aalborg forleden. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix Foto:

Nu vifter de 98 kommuner åbenlyst med fyresedlen til deres - endnu - største IT-leverandør efter utallige forsinkelser på at levere helt afgørende nye IT-systemer. Erstatningskravene, som KMD trues med, er nu langt over en milliard kroner.

KMD får nu en allersidste chance for at levere de IT-systemer, som kommunerne skal bruge men stadig ikke har fået, ellers er fyresedlen på vej.

På torsdag er der repræsentantskabsmøde i Kommunernes Landsforening (KL), og her vil Rødovres borgmester Erik Nielsen, der er bestyrelsesformand for kommunernes IT-forhandlingsselskab Kombit fra talerstolen gøre det klart, at plan B er sat i gang, så der bliver fundet en ny leverandør til det grundsystem, som en række andre, nye kommunale IT-systemer skal kobles til, og som KMD for længe siden skulle have leveret. Derved skal kommunerne endelig kunne skrotte KMDs gamle monopolsystemer, som de i mellemtiden betaler månedlige millionafgifter for at kunne bruge, indtil de nye systemer er klar.

eva

Plan B er sat i gang

»Plan B er sat i gang, nemlig at vi stopper her og får en alternativ leverandør til at lave systemet og opsige kontrakten med KMD. Det kommer til at tage tre-fem måneder længere og kan blive dyrere, men vi kan ikke vente måned efter måned. Det koster kassen for hver måned, de forhaler. Derfor vil jeg melde, at vi nu tager de sidste drøftelser med KMD, ellers sætter vi plan B i gang,« siger Erik Nielsen til Berlingske.

En ny leverandør vil betyde, at de 16 monopolsystemer, der skal udskiftes til moderne IT, som ikke er låst til en bestemt leverandør, »skal gøres mere håndholdt«, som han siger, og det vil tage længere tid.

KLs bestyrelse gav i december opbakning til at stramme retorikken over for KMD (det tidligere Kommunedata), som kommunerne i december 2008 solgte til den svenske kapitalfond EQT og pensionskassen ATP, der i 2012 solgte det videre til den amerikanske kapitalfond Advent.

Kommunal

Sugerør direkte i skatteborgernes lommer

»I december lovede KMD, at nu holdt tidsplanen. 7. januar fik vi så en ny melding om, at det først bliver til efteråret. KMD er et stort selskab, og vi har aldrig prøvet før, at man laver en aftale med nogen, der ikke leverer. Det er helt urimeligt, at en amerikansk kapitalfond har sugerøret direkte nede i skatteborgernes lommer,« siger Erik Nielsen med henvisning til, at kommunerne er nødt til fortsat at betale hver måned til KMD for at holde de gamle systemer kørende, indtil de nye er klar.

Han er helt uforstående over for KMDs skriftlige udtalelser til pressen om, at kommunerne selv er årsag til forsinkelserne, fordi der er stillet nye krav til systemerne.

»Som formand for Kombit har jeg bedt om beviser for, at det skulle være sket. Det har jeg ikke fået. I stedet kommer KMD med alternative fakta.« siger han med henvisning til USAs nye præsident, Donald Trumps betegnelse for sin egen udlægning af faktuelle oplysninger.

En succes - trods alt

Erik Nielsen understreger, at der også er komplikationer med andre, store selskaber, som leverer ny IT til kommunerne.

»Men dem løser vi. Jeg har aldrig set noget lignende som her. KMD har jo dygtige folk ansat. Det er kun et spørgsmål om, hvilke opgaver de bliver sendt til at løse. Derfor er KL i gang med at få kommunerne til at melde ind, hvor meget engagement de har med KMD på andre områder, for at få et overblik,« siger Kombit-formanden.

Trods balladen ser han fortsat bruddet med KMDs IT-monopol som en succes.

»Det er faktisk en stor succes og har skabt et marked, hvor vi har fået virksomheder til at bide på og byde ind, hvilket vi i starten var i tvivl om. Det koster 10-12 millioner kroner bare at byde ind på opgaven, så det er ikke legetøj for småbørn. Derfor var vi i starten rigtigt bange for, om nogen ville udfordre KMD. Det er sket. KMD havde indtægter på 1,2 milliarder kroner fra monopolsystemerne. Fremover tjener KMD 200 millioner,« siger Rødovres borgmester.

 Business, Technology, Internet and network concept .

Erstatningssager på over en milliard kroner på vej

ATP står også og venter på IT-systemet Social Pension, som nu er 15 måneder forsinket. Nu truer pensionskassen med at ophæve kontrakten og kræve en trecifret millionerstatning. Kommunerne har også selv slået fast, at KMD risikerer en retssag om erstatning på et større trecifret millionbeløb, hvis de må ophæve kontrakten. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) sendte i september en stævning mod KMD med krav om en erstatning på 692 millioner kroner for inddrivelsessystemet EFI, som i 2015 blev lukket ned med uforrettet sag.

Forsinkelserne ærgrer også nogle af de andre leverandører af nye IT-systemer.

»Vi er kede af, at vi skal vente på Støttesystemerne. Det er ærgerligt for alle parter, som gerne vil videre,« siger André Rogaczewski, der er administrerende direktør for Netcompany, som står klar med sit SAPA-system (Sagsoverblik/Partskontakt).

KMDs forsinkelser betyder dog ikke, at de øvrige leverandører må vente på at få deres penge, fordi der ikke kan blive tændt for deres systemer.

KMD henter fortsat 57 procent af sin omsætning, sidste år 2,9 milliarder kroner, fra kommunerne.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra KMDs topchef, Eva Berneke.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen