Berlingske Business

Sydbank: Købstilbud på TDC giver et godt afkast her og nu

TDC og YouSee facade og logobilleder fotograferet tirsdag d. 7.
Fire fonde byder 40,8 mia. kr. for TDC – et bud som bestyrelsen anbefaler. Foto: Torkil Adsersen Foto:

Efter flere spekulationer blev det mandag eftermiddag en realitet, at TDC har modtaget et købstilbud på hele selskabet af et konsortium bestående af ATP, PKA, PFA og australske Macquarie.

Konsortiet har budt 50,25 kr. per aktie, hvilket udgør en samlet købspris på omkring 40,4 mia. kr., og det er en god pris, vurderer Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Det er en betydelig præmie, i forhold til hvad aktiekursen var, inden alle de her spekulationer kom i gang. Det giver i hvert fald et her og nu afkast til aktionærerne, som er godt, i forhold til det TDC vil kunne skabe på den korte bane som et selvstændigt selskab, siger han til Ritzau Finans.

Rygterne om købsinteressen fra konsortiet kom i første omgang frem i en artikel i Børsen efter dansk børslukketid den 7. februar, hvor aktien sluttede i 37,47 kr. Morgenen efter bekræftede TDC interessen og oplyste, at teleselskabets bestyrelse havde afvist købsforslaget, men alligevel bragede aktien 17,8 pct. i vejret til 44,15 kr.

claus

- Det i sidste uge var dels fra nogle lækkede samtaler, som aldrig skulle have været ud, men hvis man skal tro på rygterne, så er der åbenlyst noget, der har ændret sig, og det er jo prisen, siger Morten Imsgard og henviser til rygterne om, at der i første omgang var foreslået en pris på omkring 48 kr. per aktie.


Denne gang har bestyrelsen i det danske teleselskab også anerkendt tilbuddet, og i meddelelsen mandag eftermiddag fortæller selskabets bestyrelsesformand Pierre Danon, at den nu anbefaler aktionærerne at tage imod tilbuddet.

- Det er meget centralt, at man får bestyrelsens accept, siger Morten Imsgard.

Nu er det derfor op til aktionærerne i teleselskabet at takke ja eller nej til tilbuddet, og ifølge senioranalytikeren er der stor sandsynlighed for at få det påkrævede nik fra aktionærerne.

tdc


- TDC kommer ud af en lang periode med utroligt meget pres på forretningen og indtjeningen samt stor usikkerhed om, hvordan den fremtidige forretningsmodel skal kunne overleve i et meget konkurrencepræget marked. Så det er fristende med penge i hånden i dag, når man er aktionær i et selskab, der har været så hårdt prøvet, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen