Berlingske Business
07:36Ny fidus: Leasingbiler kører fortsat rundt uden registreringsafgift

Svingdøren kører igen i Twitters ledelse

pix-Twitter
Fuglene flyver fra reden hos Twitter, som har svært ved at holde på topfolkene. Arkivfoto: Leon Neal, AFP/Scanpix Foto:

Inden for et døgn har endnu to topfolk sagt deres job op.

Balladen i toppen af mikroblogtjenesten Twitter fortsætter. Nu har teknologidirektøren sagt op som den seneste af en række topfolk.

Adam Messinger, hvis tre år i Twitter-ledelsen nærmest gør ham til en veteran, går efter i alt fem år hos Twitter. Det sker kun en måned, efter at Adam Bain, der var direktør med ansvar for den daglige drift og manden, der byggede Twitters marketingsafdeling op. De to var de længstsiddende medlemmer af Twitters ledelse, da Twitter-stifter Jack Dorsey i oktober 2015 vendte tilbage og overtog posten som administrerende direktør i det kriseramte selskab, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Omstridt stifter vendte tilbage

Få timer efter at Adam Messinger havde indleveret sin opsigelse, sagde også Josh McFarland op. Han var produktdirektør i Twitter og rejser i begyndelsen af 2017 til investeringsselskabet Greylock, hvor han indgår som partner, efter to år hos Twitter. Josh McFarland, der tidligere har arbejdet som produktchef for Google, var stifter af iværksættervirksomheden TellApart, som Twitter købte for 500 millioner dollars i sit hidtil største opkøb. Greylock var en af investorerne i TellApart.

Fire ledende medarbejdere forlod i januar Twitter, der har hovedkontor i San Francisco. I maj sagde endnu to topfolk farvel.

Den netop 40-årige Jack Dorseys lederskab af Twitter er omstridt. Han stiftede selskabet i 2005, men to år senere - i oktober 2008 - blev han smidt ud efter uoverensstemmelser. Han blev hentet ind igen i forsøget på at sikre Twitters videre udvikling, som har stået stærkt i skyggen af først Facebooks og siden andre nettjenesters markante fremgang.

US-IT-APPLE-NEWS-FEED

En underskudsforretning - og få nye brugere

Twitter har hele tiden været en underskudsforretning. I juli-september 2016 havde Twitter et minus på 202 millioner dollars - næsten en tredjedel højere end for et år siden trods en fremgang i omsætningen. Twitter har 317 millioner månedlige brugere, heraf de 67 millioner i USA, men det store problem er, at brugerskaren ikke vokser noget videre. I marts 2015 - for halvandet år siden - var der 302 millioner brugere. Til sammenligning er Facebook i samme periode gået fra 1,44 milliarder månedlige brugere til 1,79 milliarder.

Jack Dorsey har udlagt den seneste lederflugt som tegn på, at Twitter er ved at fjerne lag i ledelsen, så man fremover kan rykke hurtigere, så Twitter »fortsat kan være den hurtigste og bedste tjeneste til at vise, hvad der sker i verden«. Med de seneste fratrædelser får Jack Dorsey nu tættere kontrol med Twitter.

Twitter er en mikroblogtjeneste, hvor man kan sende digitale beskeder af SMS-længde på 140 tegn ud på nettet, hvor alle kan læse med og følge udvalgte brugere eller bestemte emner, der markeres med det indtil da ikke så bruge #-tegn (på engelsk »hashtag«).

pix-Fredagsrock

Ingen invitation fra Trump

USAs kommende præsident, Donald Trump, der selv er en flittig bruger af Twitter til at skyde ramsaltede kommentarer af sted fra hoften, havde valgt ikke at invitere Twitter-topchefen med, da han i sidste uge samlede teknologigiganterne til en rundbordssamtale i sit hovedkvarter, Trump Tower. Begrundelsen var, at »de er ikke store nok«.

Under Barack Obama har Twitter-ledelsen været med, når teknologigiganterne har haft samtaler med præsidenten.

Twitter har i flere omgange i 2016 været rygtedes til salg, men det er ikke lykkedes at finde en køber.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen