Berlingske Business

Svenske spioner vil kunne aflytte Twitter

TWITTER-RESULTS/
Foto:

Den svenske efterretningstjeneste kræver adgang til »hemmelig dataaflytning« af krypteret kommunikation.

Den svenske efterretningstjeneste Säpo kræver mulighed for at kunne foretage såkaldt »hemmelig dataaflytning« på Twitter.

Chefen for det svenske svar på Politiets Efterretningstjeneste, Anders Thornberg, vil have politikerne til at give lov til, at Säpo kan følge mistænkte terrorister, når de kommunikerer sammen på Twitter og andre sociale medier, skriver Sydsvenska Dagbladet. Han henviser til, at svenske statsborgere, som er vendt hjem efter at have sluttet sig til Islamisk Stat, er den største trussel mod Sveriges sikkerhed.

Säpo kan foretage telefonaflytning og anden form for overvågning.

»De personer, vi vil følge, kommunikerer stadig mere via Twitter og andre sociale medier. Vi kan rent teknisk med den lovgivning, som vi har i dag, ikke komme ind og aflytte visse dele af nettet. Disse personer sender meget krypterede meddelelser via sociale medier. Hemmelig dataaflytning indebærer, at vi efter tilladelse fra en domstol kan gå ind og læse det i klar tekst,« forklarer Anders Thornberg.

pix-Facebook x 2

Flere sociale medier og store internetaktører som Microsoft, Apple og Google har i kølvandet på den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af omfattende amerikansk spionage indført kryptering af kommunikationen, når folk bruger deres tjenester. Dermed kodes de data, der overføres, hvilket gør det ekstra vanskeligt for spiontjenester som den amerikanske NSA at være med på en lytter.

Debatten raser derfor om, hvorvidt efterretningstjenester ved mistanke om alvorlige trusler - og med en dommerkendelse i hånden - skal kunne bryde krypteringen, eller om folk netop skal have mulighed for at kunne bruge nettet og have ting i fred, uden at andre vil kunne overvåge, hvad der bliver sagt, skrevet og gjort.

Säpo arbejder inden for Sveriges grænser. Derudover har Sverige en militær efterretningstjeneste, Must, som kortlægger ydre trusler. Begge kan ifølge Sydsvenska Dagbladet bestille signalovervågning gennem Försvarets Radioanstalt (FRA), som holder øje med al trafik, som krydser grænserne til Sverige.

Dette sidste gælder også en del dansk tale- og datatrafik, som på grund af de nordiske teleselskabers opsætning af net og udstyr, kører via servere i Sverige og dermed overvåges af FRA, hvilket tidligere har været kritiseret stort.

John

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen