Berlingske Business

Svensk TDC-konkurrent går tilbage i Danmark

SWITZERLAND TELIASONERA MD
Foto:

TDC's svenske udfordrer Teliasonera melder onsdag morgen om en faldende omsætning i Danmark.

Teliasoneras omsætning inden for mobiltelefoni endte på 1047 mio. skr. i andet kvartal af 2013, hvilket er et fald på næsten 12 pct. fra omsætningen på 1187 mio. skr. i andet kvartal sidste år. I bredbåndsdivisionen faldt omsætningen ligeledes til 250 mio. skr., fra 279 mio. skr. i 2012.

Omsætningsfaldet kunne dog ikke mærkes på resultatet før skat, nedskrivninger og renter. Driftsresultatet (EBITDA) for den danske mobiltelefonidivision endte således på 146 mio. skr. - en stigning fra 144 mio. skr. i samme periode af 2012. Bredbåndsforretningen i Danmark bidrog med et EBITDA-overskud på 27 mio. skr. - en lille nedgang set i forhold til overskuddet på 36 mio. skr. i andet kvartal af 2012.

Teliasoneras direktør, Per-Arne Blomquist, beskriver i regnskabet begejstring over et løft i bogførte danske indtægter i mobildivisionen, da markedet har været udfordrende i årevis. Divisionens overskud er så godt som uændret i forhold til første kvartal, mens EBITDA-overskuddet er steget set i forhold til årets første kvartals overskud på 129 mio. skr.

Ganske som TDC også har oplevet det gennem flere kvartaler, noterede Teliasonera et fald i den gennemsnitlige omsætning per bruger, ARPU, i andet kvartal.

Teliasoneras samlede ARPU faldt i andet kvartal til 148 kr. fra 164 kr. i det tilsvarende kvartal sidste år og 150 kr. i første kvartal 2013. For abonnementer i mobildivisionen faldt ARPU til 157 kr. i andet kvartal fra 180 kr. i andet kvartal 2012 og 160 kr. i første kvartal i år.

Selskabet forklarer, at faldet direkte kan relateres til lavere roaming- og interconnect-priser. Fraregnet disse poster steg det samlede ARPU således med godt 5 pct. i andet kvartal, hævder Teliasonera.

Teliasonera kunne til gengæld også sætte flueben ved et stigende antal abonnementer. 1.476.000 abonnementer havde selskabet i Danmark i andet kvartal mod 1.474.000 abonnementer i samme periode i fjor og 1.460.000 i første kvartal.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen