Berlingske Business

Svensk mobilgigant fortsat under pres

pix-Ericsson
Der hænger stadig mørke skyer over den svenske mobilgigant Ericsson, som dog melder om vækst i Europa og Asien. Arkivfoto: Jessica Gow, EPA/Scanpix Foto:

Ericssons sidste 2014-kvartal blev ikke så godt som ventet, selv om milliardoverskuddet er hjemme.

Der hviler stadig et stort pres på den internationale telebranches investeringer, og det mærker den svenske mobiludstyrsgigant Ericsson, hvis indtjening i oktober-december faldt med 30 procent i forhold til året før.

Ericsson, gennem hvis mobilnet omkring 40 procent af verdens mobiltrafik går, sikrede sig et overskud på 6,3 milliarder svenske kroner, efter at salget var steget en anelse til 68 milliarder kroner.

Salget i Mellemøsten, Europa og Asien går nu bedre, mens der fortsat er tilbagegang i Nordamerika.

Bedre indtjening

»Salget af mobilt bredbånd voksede både i forhold til samme kvartal sidste år og i forhold til foregående kvartal, hvor vi fortsatte med at levere ud fra tidligere indgåede nøglekontrakter. Disse kontrakter bidrog til salgsvæksten i Kina, Taiwan, Japan, Indien og dele af Europa,« siger Ericssons topchef, Hans Vestberg, i en kommentar til regnskabet.

Salget i Vest- og Centraleuropa steg med 17 procent, i Mellemøsten med 16 procent og i Indien med 20 procent. I Nordøstasien, som omfatter Kina, gik det syv procent frem.

Den svenske gigant, som for snart et år siden mistede kontrakten på at stå for TDCs mobilnet i Danmark, er i færd med et omfattende spareprogram, som i 2015 skal nedbringe omkostningerne med tre-fire milliarder svenske kroner.

Indtjeningsmargenen landede på 36,6 procent og dermed lidt højere end ventet, så Ericssons aktionærer tilgodeses da også med ekstra 40 øre oven i de 3 kroner, som var forventet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen