Berlingske Business
17:42

Super Mario er løbet ind på iPhone-banen

pix-Super Mario Run
Nintendo har lukket sin ikoniske blikkenslager, Super Mario, ud i Apple-verdenen. Android følger senere. Arkivfoto: Scanpix

Nintendos ikoniske blikkenslager åbner ballet for ny indtjening til den pressede, japanske spilgigant, som dog næppe kan regne med en gentagelse i omfang af Pokémon Go-successen denne sommer. Super Mario er allerede mest hentede iOS-app i Danmark.

Det holder vejret hos den japanske spilgigant Nintendo og håber på at kunne gentage succesen fra Pokémon Go med sin storløbende blikkenslager Super Mario, som for første gang er rendt ud af Nintendos egen verden og begyndt at indtage Apple-verdenen.

Nintendos lancering af spillet »Super Mario Run« til iPhone-telefoner og iPad-tavlecomputere i 151 lande vil ifølge analysefirmaet SuperData blive hentet af op mod 30 millioner brugere inden for den første måned og indbringe Nintendo 60 millioner tiltrængte dollars, mens appanalysefirmaet Sensor Tower forudser en indtægt på helt op til 71 millioner dollars den første måned. For selv om spillet er gratis, kan man i det købe sig til mere. Det koster 10 dollars at låse op for de ekstra herligheder. I gratisdelen må man blive på de laveste niveauer og bistå Super Mario med at indsamle mønter. Betaler man sig adgang til de højere niveauer, vil man kunne konkurrere mod andre spilleres pointrekorder og skabe sit eget »kongerige«.

huhej

Nummer 1 i Danmark

Uanset resultatet er der dog langt til de 143 millioner dollars, som Pokémon Go trak hjem, dog ikke alene til Nintendo, som havde ekstern bistand til opgaven. Pokémon Go er siden premieren i juli hentet 600 millioner gange.

Super Mario er dog kommet godt fra start. Inden for en time lå spillet som den mest hentede iPhone-app i USA. Fredag eftermiddag var spillet også det mest hentede blandt gratis iOS-apps i Danmark, viser Sensor Towers målinger, og ligger som nummer tre på den samlede topliste foran »Candy Crush Saga«, kun overhalet af Pokémon Go på førstepladsen og Spotifys gratis musikapp på andenpladsen.

»Super Mario Run« er det andet, egentlige spil, som Nintendo lancerer til andet end sit eget univers, fordi Nintendo indtil nu har været bange for, at spil til mobiltelefoner skulle udhule indtjeningen fra Nintendos Wii-konsoller. Det første var Miitomo. Succesen med Pokémon Go har givet blod på tanden og åbnet for, at den ikoniske blikkenslager får et bredere liv på et tidspunkt, hvor mobilspilmarkedet er begyndt at blive godt proppet, hvorfor der skal en del til at skile sig ud fra mængden.

pix-Playstation 4

Behov for en succes

»Super Mario Run« vil ikke kunne blive en landeplage, sådan som Pokémon Go blev det, siger analytikerne. Pokémon-spillet, hvor et virtuelt spillag vises oven på, hvad man ser gennem mobiltelefonens kamera, så man kan forsøge at fange flest mulige Pokémon-monstre, udkom i sommer til både iOS- og Android-telefoner. Super Mario må vente med at rykke ind i Android-verdenen til senere - og Nintendo har endnu ikke sat dato på.

Nintendo har god brug for succes. Selskabet har haft nogle hårde år økonomisk, hvor salget af Wii-konsollerne har fået baghjul af frem for alt Sonys Playstation 4, der igen har lagt afstand til Microsofts Xbox One, der er en distanceret nummer to men med god afstand til Nintendos salg.

Nintendos aktiekurs løb da heller ikke samme vej som Super Mario som bevis på, at investorerne er noget nervøse over, hvilken betydning iPhone-satsningen får på Nintendos traditionelle forretning her og nu. Faktisk faldt kursen umiddelbart med fire procent.

pix-Fredagsrock

Nintendo pønser på VR-briller

En patentansøgning fra Nintendo afslører, at spilgiganten arbejder på at lave sine egne VR-briller til Nintendo Switch-konsollen, som kommer i handelen til marts 2017. VR-brillerne, der bruges til at træde ind i en virtuel verden ved at dække ens synsfelt helt og kunne følge ens bevægelser, ser ud til at blive af samme type som Samsungs Gear VR-briller, hvor man sætter en mobiltelefon ind, skriver teknologinetstedet Techradar.

Sonys Playstation VR-briller og HTCs Vive-briller fungerer i sig selv og sluttes direkte til spillekonsol eller TV-skærmen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen