Berlingske Business

Studerende skal lære om iPods og sms

It, matematik og fysik kombineres i ny studieretning på gymnasium.

Hvordan kan en iPod lagre mange tusinder timers musik? Hvorfor kan en sms kun have 160 tegn? Og hvordan kan computeren gøre et sløret feriefoto knivskarpt?

Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne på Favrskov Gymnasiums nye it-studieretning skal beskæftige sig med på en ny studieretning.

Den starter efter sommerferien og er tilrettelagt i tæt samarbejde med undervisere fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Rektor Jørgen Christiansen har store forventninger til den nye studieretning, der kombinerer fagene matematik, fysik og it.

- Studieretningen sætter bredt fokus på informationsteknologi og digital kommunikation. Det kan være lige fra den tekniske opbygning af en mobiltelefon til de matematiske modeller bag Google og andre søgemaskiner på nettet, fortæller rektor.

Sideløbende med undervisningen skal gymnasieeleverne blandt andet besøge forskellige it-virksomheder i Århus for at se på produktudvikling i praksis og høre om it-branchen.

Ingeniørhøjskolen i Århus bidrager med undervisning og laboratoriefaciliteter til gymnasieeleverne. Ingeniørdocent Peter Gorm Larsen fremhæver fordelene ved det usædvanlige samarbejde.

- Det er ingeniører, der udvikler de teknologier og apparater, som mennesker bruger i hverdagen. Derfor er det oplagt, at gymnasieeleverne trækker på Ingeniørhøjskolens viden. Samtidig har vi en række laboratorier, hvor eleverne kan eksperimentere med eksempelvis at skille en mobiltelefon ad og samle den igen, siger Peter Gorm Larsen.

En gevinst ved samarbejdet kan også være, at flere unge får øjnene op for de mange muligheder for at beskæftige sig med it efter gymnasiet.

- Hvis man er interesseret i it eller mobilteknologi, er der masser af karrieremuligheder både i Århus, resten af Danmark og i det store udland, siger Peter Gorm Larsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen