Berlingske Business
17:42

Store forventninger - magre resultater

De første artikler

om det nye fænomen e-handel så dagens lys i midten af 90rne. Alle indlæg var præget af en optimistisk tone

og en positiv forventning til de nye elektroniske muligheder. Ikke uden grund var der en meget klar forventning om, at væsentlige

økonomiske gevinster lå lige om hjørnet -primært til glæde for de allerede dengang pressede offentlige indkøbsbudgetter.



Udsigten

til en mirakelmedicin og en forventning om inden for en kort årrække at kunne høste gevinster prægede således

e-handelens barndom.



I slutningen af 90''erne så de første systemer dagens lys.



Debatten fik sit fokus i hvilke

systemer, der var de mest brugervenlige, og kun langsomt begyndte debatten også at dreje sig om omkostningerne, der så

ville være forbundet med brugen af systemerne, og hvordan disse skulle fordeles.



De seneste par år er et par e-handels

portaler så kommet til. Opstarten af disse varslede atter prisgennemsigtighed og milliard-gevinster - i hvert fald i avis-spalterne.



Nu,

næsten efter 10 års debat kan regnebrættet så gøres op! Resultaterne er magre:



l Et massivt udbud

af e-handelsløsninger, som alle påberåber sig at være den evige sandhed.



l En stor del frustrerede leverandører

til offentlige institutioner, der er usikre på, om det system de har valgt at investere penge i at tilslutte sig, nu også

er det rigtige, eller hvilket system det nu kan være rigtigt at investere i.



l En stor gruppe af offentlige beslutningstagere

der har endog meget svært ved at se de store besparelser, der var forventet.



l Mindst en håndfuld e-handelsfirmaer

der har tabt ikke ubetydelige summer (trecifret milliontal) på at udvikle og drive e-handels-systemer og portaler.



Ser

man isoleret på den kommunale og amtskommunale sektor, tror jeg at en del af forklaringen på det manglende gennembrud,

er at e-handels-systemerne og e-portaler simpelthen er forkert tænkt. Det nytter jo ikke at presse et centralistisk system nedover

en decentralt præget kommunal struktur med mange institutioner, skoler, plejehjem mv. At prøve at gøre sådanne

institutioner til pionerer på e-handelsområdet er heller ikke gennemtænkt.



De fleste indkøbsaftaler

indgås godt nok centralt, men selve bestillingen af varer og tjenesteydelser foretages decentralt, og rekvireringen af derfor

kun er en lille del af f.eks. en daginstitutionsleders arbejde, og derfor bliver det heller aldrig rutine at surfe på handelspladserne.





En anden og lige så vigtig forklaring er, at de store besparelser er svære at få øje på. De priser,

der fremkommer via e-handels løsningerne er indtil videre ikke bedre, end hvad der handles til på mere traditionel vis.

Hvor skulle incitamentet så være til at handle på nettet? Der skyldes efter min mening en forklaring på, hvordan

det hænger sammen. Det man tidligere kaldte de fordyrende mellemled er jo helt skåret væk?



Alt for mange overser

det faktum, at hvis der skal være en gulerod for en offentlig indkøber til for alvor at engagere sig i e-handel, skal

det være drevet af økonomien. Alle offentlige indkøbere er under et hårdt pres på omkostningerne.

Og den økonomiske gevinst ved at handle via e-portalerne har jeg endnu ikke set. Tværtimod!



En nylig undersøgelse

offentliggjort i fagmagasinet Spektrum har netop vist, at det på ganske få minutter er muligt at spare mellem 6 og 88

pct. på udvalgte IT- og tele-standardvarer i forhold til opreklamerede priser på en e-markedsplads.



Undersøgelsen

er hverken decimalpræcis eller videnskabelig, men dog en strømpil for hvordan markedspladserne, og i hvert fald en af

de helt store e-portaler mangler prisfokus. Dermed ødelægger de det ikke blot for sig selv. Nej, de underminerer helt

generelt forståelsen og værdien af at e-handle.



De rigtige succeshistorier er altså svære at få

øje på, og jeg er bange for, at de heller ikke kommer i nær fremtid. Hermed ikke sagt at jeg ikke tror på

e-handel som en af flere fremtidige samhandelsformer, men vi har endnu ikke set løfterne blive indfriet, og desværre

tror jeg heller ikke at gevinsterne er nært forestående.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen