Berlingske Business

Store aftaler om din digitale sikkerhed lander på stribe

blue digital binary data on computer screen
Der skrues op for datasikkerheden, efter EU-Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har landet en ny aftale om fælles databeskyttelsesregler. Foto:

Banebrydende aftaler, som skal sikre danskeres og europæeres data bedre og gøre det klarere, hvad de faktisk bruges – og overhovedet må bruges til – er alle faldet på plads inden for blot 14 dage.

Inden for blot to uger er en række banebrydende aftaler om bedre datasikkerhed og beskyttelse af folks privatliv på internettet samt indgreb mod barrierer, som forhindrer os i at købe ind via nettet og tage vores digitale indkøb og abonnementer med os overalt i Europa faldet på plads, og flere er på vej.

Tirsdag aften landede EU-Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet den seneste om bedre beskyttelse af folks personlige data efter fire års politisk brydekamp om at indføre fælles databeskyttelsesregler i alle 28 EU-lande.

Hands holding credit card and using laptop. Online shopping

Der skrues op for datasikkerheden for at beskytte folks privatliv, der skal kræves konkret samtykke for at kunne bruge folks data, og der vanker betydelige bøder på op til fire procent af en virksomheds globale årsomsætning, hvis det går galt.

I sidste uge tog EU-Kommissionen fat på at få fjernet den såkaldte geoblokering, som forhindrer, at man kan tage lovlige og betalte digitale abonnementer på musik, e-bøger, spil, film og TV-kanaler og -serier med sig og bruge dem online, når vi tager på ferie i de andre EU-lande. Det bliver ulovligt at spærre fra 2017, hvis de 28 EU-lande og Europa-Parlamentet som ventet støtter forslaget.

Det er en brik i at gøre EU til et samlet, digitalt, indre marked, hvilket ifølge EU-Kommissionen vil skabe ny værdi for 415 milliarder euro og ifølge Dansk Industri (DI) kunne skabe 45.000 nye arbejdspladser i Danmark alene.

Få dage forinden, natten til tirsdag i sidste uge, nåede EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og ministerrådet til enighed om »Network Information Security Directive«-aftalen (NIS) om sikkerheden i den kritiske infrastruktur som energi- og telenet. Direktivet er den første cybersikkerhedslov i EU og foreskriver, at der oprettes en statslig sikkerhedsmyndighed, at de nationale, statslige sikkerhedsmyndigheder skal samarbejde, og at en række leverandører af kritisk infrastruktur – i Danmark er de typisk private – skal have orden i sikkerheden ved at lave risikoanalyser, iværksætte sikkerhedstiltag og ved at anmelde hændelser til den statslige myndighed.

pix-Adam Lebech

EU: Stærk beskyttelse og nye muligheder

Et flertal i Folketinget – med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet – stemte to dage senere for, at Danmark går endnu videre ved at udvide de beføjelser, som Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (CFCS) har. Det fik den danske telebranche til at tale om risikoen for »ekspropriationslignende indgreb«, og at »Folketinget er i gang med at deponere retssikkerheden hos efterretningstjenesten«, fordi CFCS er undtaget offentlighedsloven.

EUs justitskommissær, tjekkiske Věra Jourová, fremhæver, at Kommissionen med databeskyttelsesaftalen – den såkaldte persondataforordning – fuldbringer løftet om en reform af databeskyttelsen i 2015.

»Borgere og virksomheder vil nyde godt af klare regler, som passer til den digitale tidsalder, som sikrer stærk beskyttelse og på samme tid skaber muligheder og tilskynder til innovation på et europæisk digitalt, indre marked. Ensartede databeskyttelsesregler for politi og anklagemyndigheder vil gøre et juridisk samarbejde mellem medlemslandene lettere,« siger hun i en kommentar.

pix-Eurotast

Samme linje lægger Jan Philipp Albrecht, Europa-Parlamentets chefforhandler og medlem af De Grønne:

»Dette bliver et væsentligt skridt fremad for forbrugerbeskyttelsen, og konkurrencen og vil sikre, at Europa har databeskyttelsesregler, som passer til formålet i den digitale tidsalder,« siger han.

Ikke overraskende kritiserer en række amerikanske politikere og virksomheder de store bøder, fordi de nye regler om databeskyttelse og privatliv på nettet er langt strammere end i USA.

Også Dansk Industri og IT-Branchen i Danmark kritiserer bødestørrelserne, om end de er enige i det gode i at kunne give bøder. DI Digital undrer sig dog over, at offentlige myndigheder ikke på samme måde kan få bøder for overtrædelser, men kun anmærkninger fra Datatilsynet. Omvendt er der glæde i Forbrugerrådet Tænk over, at bøderne vil kunne mærkes.

Opstramningerne skal godkendes i Europa-Parlamentet i januar og vil træde i kraft to år senere, altså i begyndelsen af 2017.

pix-Jordklode

Uret tikker for ny dataaftale med USA

Også senest med udgangen af januar skal EU og USA have en ny dataudvekslingsaftale på plads. Den hidtidige, kaldet »Safe Harbour«, blev grundskudt af EU-Domstolen, EUs øverste juridiske myndighed, i oktober, fordi sikkerheden for europæeres data i USA ikke blev betragtet som tilstrækkelig – tydeligst belyst gennem den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløring af den amerikanske efterretningstjeneste NSAs massive aflytning og overvågning med bl.a. snablen direkte inde hos de store IT-giganter.

De europæiske datatilsyn har givet EU og USA frist til udgangen af januar til at få en ny og bedre aftale på plads. Ellers vil der blive delt rundhåndede bøder ud til alle, der stadig fører data fra Europa til USA. Det er især, men ikke udelukkende, amerikanske giganter som Google, Apple, Microsoft, Facebook, Twitter m.fl.

EU vil i den nye aftale kunne trække stikket, hvis der er frygt for, at USA ikke sikrer privatlivet nok, bekræfter kommissær Věra Jourová.

EU har allerede sager kørende mod Google og Apple. Google er i vælten for mulig konkurrenceforvridning på både sin søgemaskine og sit android-mobilstyresystem, Apple for mulig skatteunddragelse ved en særligt gunstig aftale i Irland.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen