Berlingske Business

Stor spændning om Apple-tal

Stor spændning om Apple-tal - 1
Apples nye telefon, iPhone 3GS, trak ikke samme køer som den oprindelige - men har dog alligevel solgt godt. Foto:

Sent tirsdag aflægger elektronikproducenten Apple kvartalsregnskab, og der er på forhånd stor spændning om tallene. Finanskrisen bider tilsyneladende ikke af æblet.

Selv om der ikke er sket de store revolutioner, hvad produkterne angår, sitrer de amerikanske analytikere af spænding op til Apples kvartalstal for tredje kvartal, der offentliggøres sent tirsdag aften dansk tid.

Når tallene er spændende, er det ikke blot fordi, at det er mediedarlingen Apple, men også fordi stort set hele elektronik- og mobilbranchen over en bred kam lider ganske gevaldigt under finanskrisen. Flere af de helt store giganter i branchen har allerede haft store fyringsrunder, og selv mægtige finske Nokia har måttet bide i bordkanten over at præsentere røde kvartalstal for første gang nogensinde.

Mens giganterne har overgået hinaden i fyringsrunder, er krisen indtil videre gået uden om Apple, der fortsat skovler penge ind - og på forhånd forventer analytikerne, at krisen dårligt vil kunne aflæses i Apples tal. En bedrift, der er er ganske særlig i det sure marked for IT. Flere andre elektronikproducenter vejrer for tiden morgenluft - og chipgianten Intel hører til en af de få lyspunkter, da selskabet kom ud med andet kvartal med et underskud på kun to mia. kroner.

Det skal ses i forhold til, at Intel i kvartalet måtte æde en EU-bøde på 7,7 mia. kroner - og eftersom at Intels chips sidder i en stor del af det elektroniske udstyr, der produceres verden over, er Intels regnskabstal kanariefuglen i guldminen. En fugl, der tilsyneladende kvidrer om bedre tider med forventinger om større salg hos verdens PC-producenter - herunder Apple, der også bruger Intels chips.

Megastore forventninger
Analytikernes forveninger til Apples præstationer ligger på forhånd op til et overskud op mod 8,44 mia. dollars - hvilket bringer Apples kassebeholdning op 28,9 mia. dollars i cool cash - hvilket gør Apple til en af verdens mest likvide IT-selskaber.

PC-salget har ellers været nedadgående på verdensplan, men Apple har i kvartalet sluppet den nye udgave af deres godt sælgende iPhone løs - iPhone 3Gs, der fysisk ikke adskiller sig væsentlig fra forgængeren. Telefonen er ikke til salg i Danmark endnu, og det vides ikke, hvor godt den har solgt i USA.

Men analytikerne forventer, at telefonen fortsat er en malkeko for Apple, der lukrerer på, at have søsat den bedst sælgende smarthphone på et tidspunkt, hvor smartphonemarkedet vokser med stor hast. Samtidig har Apples hardware ifølge forventninger fra analysehuset Piper Jaffray solgt overraskende godt de sidste måneder.

Samtidig har Apple fra begyndelsen betinget sig det ganske særlige krav, at teleoperatører, der fik eneret på at sælge Apple-telefonen, også afleverede en portion af teleindtægterne fra kunderne tilbage til Apple. Det krav kunne Apple kun stille, fordi iPhonen beviseligt får folks dataforbrug til at eksplodere i forhold til andre telefoner. Apple har dog aldrig selv bekræftet modellen - og heller ikke afsløret, om der stadig stilles den slags krav til sælgerne.

Til gengæld har AT&T i USA pevet over, at det kostede dem dyrt at skulle aflevere så mange penge til Apple hvert år. Penge, der har bidraget til Apples velpolstrede pengekasse.

Ingen rigtige nyheder
For nyligt vendte den tidligere sygemelde Apple-chef Steve Jobs tilbage på arbejde efter en lang periode med fravær. Jobs fik i perioden transplanteret en ny lever - og da Jobs mere end nogen anden CEO er identisk med sit firma, har markederne altid reageret stærkt negativt på nyheder om hans dårlige helbred.

Apple har dog tilsyneladende formået at fjerne mediernes og analytikernes fokus fra, hvor alvorligt og farligt et indgreb en ny lever faktisk er - for Apples aktie er spurtet i vejret op til fremlæggelsen. Det på trods af, at en del tyder på, at iPod-salget bløder, fordi det er så længe siden, at produktlinjen er blevet opdateret. Alligevel har Apple kækt og frejdigt danset sig gennem finanskrisen med profitmarginer på over 30 procent hvert eneste kvartal - og intet tyder på, at det går anderledes denne gang.

Historien om Jobs, Apple og selskabets tilsynaledende immunitet overfor finanskrisen er ekstra løjerlig, med tanke på, at Apple i praksis ikke har lanceret øresønderrivende nyheder siden den oprindelige iPhone 3G kom på banen sidste sommer. Siden har Apple primært brugt tiden på at finpudse eksisterende produkter - og selv om der har været massive rygter om både en lille iPhone - en iPhone Nano - og en Mac Tablet PC uden tastetur, har Apple altså indtil videre ikke lanceret nogen af delene.

Samtidig har Apple ikke produkter til salg i det boomende marked for små prisbillige computere - de såkaldte netbooks.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen