Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Stofa tjener flere penge trods pres

pix-Stofa
Stofa vinder markedsandele på såvel bredbånd som TV og prøver at gå nye veje for at udvide kundeskaren. Arkivfoto: Stofa

Danmarks næststørste kabel-TV-selskab vinder markedsandele og er nu gået i gang med fritvalg-TV for at holde på de kunder, der vil væk fra TV-pakkerne.

Også landets næststørste kabel-TV, det Sydenergi-/SE-ejede Stofa, har mærket den voksende konkurrence på TV- og bredbåndsmarkedet og mistede i 2015 omsætning men formåede alligevel at tjene flere penge.

Omsætningen faldt med otte procent til 1,88 milliarder kroner, mens driftsresultatet (EBITDA) steg med seks procent til 91,5 millioner kroner, fremgår det af SE-koncernens årsregnskab, som blev frigivet tirsdag morgen. Årets resultat for Stofa endte på 62,8 millioner kroner, mens Stofa Erhverv stillede med et underskud på 2,9 millioner kroner.

TV and remote control

Kan ikke spare sig til succes

Stofa, hvis forretning udgør omkring halvdelen af SE-koncernen, sidder nu på over 10 procent af det danske bredbåndsmarked og nærmer sig 20 procent af TV-markedet. Kundetallet fremgår ikke af årsregnskabet, men koncernchef Niels Duedahl oplyste i januar til Berlingske, at Stofa har 450.000 kunder i alt, mens administrerende direktør i Stofa, Ole Fruekilde Madsen, i marts fortalte, at Stofa havde omkring 350.000 TV-kunder.

Stofa angiver selv, at opgaverne nu løses enklere og mere effektivt, og at der derfor spares penge, men »i Stofa er vi overbeviste om, at vi ikke i længden kan spare os til succes,« hedder det i regnskabet.

pix-TV

I stedet skal Stofa vinde på stordrift og ved at have en teknologisk platform, som er konkurrenternes overlegen. Det skal det nye fritvalg-TV, Stofa MitTV, sikre selskabet, som konkurrerer med det TDC-ejede YouSee, der er Danmarks største TV-leverandør. Til maj overtager Stofa leveringerne til kunderne i Sydfyns Elforsyning og til juni i Verdo Tele i Randers, men det afventes, at konkurrencemyndighederne siger god for SEs fusion med det nordjyske energiselskab Nyfors. Stofa begyndte i efteråret at sælge bredbåndsforbindelser uden krav om samtidig at skulle have TV-abonnement. Omkring halvdelen af de kunder, der vælger bredbånd uden TV, er nye Stofa-kunder, resten fravælger TV-pakken, og her skal fritvalg-TV-pakken spilles ind.

Større tilslutning kræves

Stofa begyndte i sommeren 2015 også at sælge mobilabonnementer, Stofa Mobil, hvor Stofa har lejet sig ind på TDCs net for at kunne levere forbindelserne. Salget ligger ifølge årsregnskabet »pænt over det budgetterede«.

»2015 var året, hvor vi for alvor mærkede konsekvensen af forbrugernes nye TV-vaner, hvor et stigende antal kunder valgte at skifte til mindre TV-pakker eller ligefrem helt opsagde dem. Stofas medarbejdere håndterede samtidig usædvanligt mange kundehenvendelser, og det satte især i første halvår et stort pres på medarbejderne« på grund af eftervirkningerne af IT-problemerne i 2014, fremgår det af årsregnskabet.

27BUSNiels-Duedahl-090510.jpg

Ved udgangen af 2015 havde Stofa gravet fiberkabler til internetforbindelser ud til omkring 235.000 husstande i Syd- og Sønderjylland. Det svarer til 81 procent af de husstande, som forretningsplanen omhandler. Målet er at nå 97 procents dækning af alle 283.000 husstande og virksomheder, mens de sidste ti procent skal have tilbudt andre løsninger.

Presset på økonomien ses også af, at Stofa, som Sydenergi i oktober 2012 købte af den svenske kapitalfond Ratos for 1,9 milliarder kroner, nu kræver mindst 40 procents tilslutning blandt beboere i et område, før gravemaskinerne går i gang. Tidligere har forudsætningen været, at omkring en fjerdedel af beboerne skulle være med. Stofa vil dog fortsætte investeringerne i både kabel-TV-nettet og fibernettet »de steder, hvor Stofa i dag står stærkt eller kan vinde terræn«.

ENTERTAINMENT-INTERNET-FILM-TELEVISION-NETFLIX-EUROPE-FRANCE

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen