Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Stadig større pres for ny dataaftale

pix-Safe Harbour
Den aftale, som gennem 15 år har gjort det muligt for bl.a. Facebook, at overføre personlige, europæiske data til servere i USA, er ulovlig, og inden udgangen af januar skal en ny være på plads. Ellers vanker der bøder til alle, der sender data over Atlanten. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Foto:

Ved udgangen af januar vanker der bøder, hvis ikke EU og USA er enige om en ny og strammere databeskyttelsesaftale. EU kræver, at virksomheder offentliggør, hvor ofte USA kræver data udleveret.

Mens uret tikker, og presset vokser, har EU-Kommissionen nu en vejledning klar til, hvordan europæiske data stadig kan overføres betryggende til USA, indtil EU og USA om lidt under tre måneder skal have en ny og skrappere dataudvekslingsaftale på plads for at undgå store bøder.

Samtidig lægger EU pres på for at få virksomheder til at oplyse, hvor mange gange amerikanske myndigheder har bedt om at få udleveret personlige data, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De 28 EU-landes datatilsyn har givet EU og USA frem til udgangen af januar til at få en ny aftale klar. Derefter går datatilsynene nemlig i gang med at uddele bøder for overtrædelse af datalovgivningen.

pix-Jordklode

EU-Domstolen: 15 år gammel aftale ulovlig

6. oktober grundskød EUs højeste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, den 15 år gamle dataudvekslingsaftale, »Safe Harbour«, mellem EU og USA med den banebrydende begrundelse, at amerikanske myndigheder - heriblandt den skandaleramte efterretningstjeneste NSA - har alt for uhindret adgang til europæiske data, som overføres til USA. Aftalen blev simpelt hen underkendt, altså erklæret ugyldig.

USA betragtes ikke som et sikkert dataland, fordi lovgivningen ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af personlige data. Derfor har amerikanske virksomheder siden 2000 kunnet udfylde en formular hos det amerikanske handelsministerium, hvor de lover at beskytte europæiske data i USA efter europæiske krav. Det har over 4.000 amerikanske og europæiske virksomheder gjort, men ingen har kontrolleret, at det faktisk sker.

pix-Timmermans

Den kontrol ønsker EU-Kommissionen at få ved at kræve, at virksomhederne oplyser, hvor ofte amerikanske myndigheder beder om at få udleveret data. EUs krav er dog bløde. Kravet vil kun være, at virksomhederne en gang om året leverer et samlet tal, siger kilder til Reuters.

EU-kommissær: Skudsikker løsning kræves

Først for et års tid siden og efter massivt pres mod den amerikanske regering fik teknologiganter som Microsoft, Facebook, Apple og Google lov til at offentliggøre udleveringskravene, som de ønskede - dog med seks måneders forsinkelse og kun med intervaller på 1.000 anmodninger, så man ikke præcis kan se, hvor mange gange data kræves udleveret.

»Safe Harbour« har hidtil været brugt af såvel teknologigiganter som Facebook, Microsoft, Apple og Google som af multinationale selskaber i både Europa og USA.

EU-Kommissionens vicepræsident og digitale superkommissær, den tidligere estiske premierminister Andrus Ansip, sagde fredag, at en ny aftale med USA vil være på plads inden for de tre måneder, som datatilsynene har sat som tidsfrist.

»Vi skal have en skudsikker løsning,« fastslog Andrus Ansip med henvisning til kravet om garantier fra USA om, at USA kun vil tilgå europæeres data målrettet - altså i helt konkrete tilfælde og ikke ved at trawle data igennem for at finde spor. Det har USA og EU sloges om gennem to år.

Andrus Ansip er klar over, at også en ny dataudvekslingsaftale kan blive indbragt for en domstol.

telecommunication devices in the data center

Andre muligheder i tomrummet

Kommissionen lagde fredag en længe ventet vejledning ud til de virksomheder, som er ramt af den nye situation, om, hvordan de på lovlig vis fortsat kan overføre europæeres personlige data og oplysninger til servere, der fysisk befinder sig i USA.

Virksomheder kan indgå særlige kontrakter for overførsel af persondata, hvilket nogle virksomheder allerede i dag benytter sig af, men det kræver, at man indgår særlige, individuelle kontrakter. Samtidig skal man bede brugerne om deres samtykke.

Det tyske datatilsyn har allerede meddelt, at det ikke vil godkende nogen nye dataoverførsler til USA på baggrund af eksisterende regler. Tyskerne afventer, at en ny aftale forhandles på plads.

Kommissionen slog fredag fast, at dataaftaler med lande som Argentina, Canada, Israel, New Zealand og Schweiz ikke er påvirket af den nu ulovlige »Safe Harbour«-aftale, men at også disse aftaler løbende vil blive kontrolleret, så snart en ny EU-databeskyttelseslovgivning er på plads.

Den har været undervejs i mange år og vil stramme databeskyttelsen væsentligt og gøre den ensartet i alle 28 EU-lande. Samtidig vil der blive lagt op til gigantiske bøder, hvis lovgivningen overtrædes.

CYBERSECURITY-USB/ATTACK

Klage over Facebook udløste lavinen

EU-Domstolens nedskydning af »Safe Harbour«-aftalen sker med henvisning til den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af massiv, amerikansk overvågning og spionage foretaget af NSA. Sagen er nået til EU-Domstolen på baggrund af den 28-årige østrigske jurastuderende Maximilian Schrems, som klagede til det irske datatilsyn over, at det sociale netværk Facebook overførte hans personlige data fra Europa til USA. Facebooks europæiske hovedkontor ligger i Irland, hvorfor det irske datatilsyn skal kontrollere, at lovgivningen overholdes.

Datatilsynet mente ikke at kunne forholde sig til sagen på grund af »Safe Harbour«-aftalen og henviste derfor spørgsmålet til EU-Domstolen, som kendte aftalen ugyldig. Den irske domstol skal derfor nu hastebehandle Maximilian Schrems' oprindelige klage.

EUs justitskommissær Věra Jourová rejser i denne uge til Washington for at fortsætte drøftelserne om den nye aftale.

»Det er nu op til USA at vende tilbage med deres svar,« sagde hun fredag på en pressekonference.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen