Berlingske Business

Sonys topchef forlader roret

pix-Hirai
En topchef i topform: Kazuo Hirai præsenterede Sonys nye robothund, Aibo, på verdens største elektronikmesse i Las Vegas i begyndelsen af januar i år. Arkivfoto: Steve Marcus, Reuters/Scanpix Foto:

Kazuo Hirai, som har vendt den japanske elektronikgigant væk fra afgrunden, træder om få måneder tilbage og fortsætter som bestyrelsesformand for elektronikgiganten.

Topchefen for Sony, Kazuo Hirai, fratræder, efter at han gennem de seneste fem år har fået vendt den japanske elektronikgigant væk fra afgrunden.

Sony meddelte fredag morgen, at Kazuo Hirai efterfølges af Sonys koncernfinansdirektør, Kenichiro Yoshida, som var været en nøglefigur i hele omstillingen, der blandt andet har betydet, at Sony solgte sin PC-produktion med Vaio-mærket og stadig har overvejelser om, hvorvidt TV-forretningen med Bravia-mærket som det største skal fortsætte i Sony-regi.

Bestyrelsesformand fra 1. april

Kazuo Hirai skal fremover være bestyrelsesformand for den japanske gigant, der står bag utallige, teknologiske gennembrud gennem tiderne. Ændringerne sker fra 1. april.

Kazuo Hirai blev topchef i 2012, da han afløste Howard Stringer, som han havde været højre hånd for i en årrække. Stringer var den første ikke-japaner, der stod i spidsen for selskabet.

Kazuo Hirai har de seneste fire år kørt parløb med Kenichiro Yoshida, som nu afløser ham, og som blev koncernfinansdirektør i 2014. Det er lykkedes at få vendt koncernen, som også står bag Xperia-mobiltelefonerne, og få genskabt en tro på, at Sony kan en masse, der skal udnyttes på tværs af elektronikkoncernen.

Det har undervejs kostet mange stillinger og ændringer af organisationen, der skulle lære at arbejde på tværs, således at f.eks. Sonys kameraekspertise også blev rigtigt udnyttet i Sonys mobiltelefoner.

pix-Aibo

Et slid med mange rejsedage

Men omstruktureringerne har også slidt på Kazuo Hirai, som har haft et heftigt rejseprogram. Derfor vil han, ifølge flere nyhedskilder, gerne kunne bruge mere tid på familien i hjemmet i det nordlige Californien i USA, og det menes, at han vil involvere sig mere i udviklingen af Sonys amerikanske forretning.

Kazuo Hirai kom til Sony i 1983 og har - modsat mange andre, asiatiske topchefer - formået at brænde igennem på den internationale scene med sin afslappede façon, når han selv har præsenteret Sonys nyskabelser på de store, internationale elektronikmesser.

Sony står til at kunne levere et rekordoverskud, når det forskudte regnskabsår slutter ved udgangen af marts.

Torsdag - Kazuo Hirai

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen