Berlingske Business

Sony overvejer at droppe TV og mobiltelefoner

pix-Sony-TV
Sony hører til blandt de største TV-producenter og er herhjemme i konkurrence med LG Electronics om tredjepladsen, men nu overvejes både TV- og mobilproduktionen med de roste Xperia-telefoner solgt fra. Arkivfoto: Robyn Beck, AFP/Scanpix Foto:

Nu skal der tjenes penge i den japanske koncern, og det udelukker ikke muligheden for, at Sony frasælger både TV- og mobilproduktionen.

Der kan blive sagt farvel til både TV- og mobilproduktion i den japanske elektronikgigant Sony.

Det står klar med de seneste udmeldinger fra topchef Kazuo Hirai, som siden sin tiltræden for snart tre år siden har været i gang med at skære den store koncern til, så der igen kommer overskud. Sony fremlagde forleden forventningen om det sjette underskud på syv år.

Sony-koncernen satser nu på at få 25-doblet overskuddet i de kommende tre år. Det skal især ske på kameraområdet og med Playstation-spillekonsollen, hvorimod Sony ikke længere vil forfølge vækst på f.eks. smartphoneområdet, hvor Sony har lidt voldsomt under konkurrencen fra både billigere, kinesiske konkurrenter og fra de to mobilgiganter, sydkoreansk Samsung og amerikanske Apple. Tabene her kommer, på trods af at Sony med sin serie af Xperia-mobiltelefoner har høstet mange og store anerkendelser for design og kvalitet.

PC-forretning er allerede solgt fra

Ifølge Kazuo Hirai vil Sony fokusere på de dele af koncernen, som allerede nu indbringer gode penge. Det er foto- og videokameraer, spil og underholdning.

»Strategien, som begynder med næste forretningsår (fra april, red.), vil handle om at skabe overskud og investere i vækst,« sagde Kazuo Hirai onsdag i Tokyo og ville ikke »udelukke en exitstrategi« på TV- og mobilområdet.

Sony købte sin svenske partner, Ericsson, ud af deres fælles mobilproducent Sony Ericsson i 2011.

Kazuo Hirai solgte sidste år Sonys PC-produktion med Vaio som det kendteste mærke fra, ligesom TV-forretningen blev skilt ud i et selvstændigt selskab. Løbende har koncernen gennemgået massive spare- og fyringsrunder, hvor tusinder af stillinger er blevet nedlagt. Oprydningen har for alvor taget fart, siden Kazuo Hirai udnævnte Kenichiro Yoshida til strategidirektør.

Målet er et driftsoverskud på mindst 500 milliarder yen (27,5 milliarder kroner) i 2017-2018.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen