Berlingske Business

Softwarens sejrsgang

Softwarens sejrsgang - 1
Nokia har lanceret sin egen applikations-butik, Ovi Store

I næste uge starter IFA (Internationale FunkAusstellung) i Berlin, den største europæiske messe for forbrugerelektronik. Et elektronisk eldorado med diminutive dimser og spektakulære storskærme.

Men det er et forvansket billede. Forskellene mellem de enkelte stykker isenkram bliver stadigt mindre, og softwaren, platformen bliver afgørende.

I et af sine mange afskedsinterview i starten af 2008 lød det fra Bill Gates: »Husk, det handler altid om softwaren. Der er meget få virksomheder, som forstår software. Telefonen kommer til at handle om software, ligeledes TV-oplevelsen«. Tendensen er tydeligst på det håndholdte område. På flere niveauer.

Stand-alone kan ikke stå alene
De såkaldte stand-alone produkter er ved at blive klemt ud af markedet.

For en uge siden lancerede GPS-producenten TomTom sin iPhone App, der reelt gør telefonen til et PND (Personal Navigation Device) med TomToms kendte brugerflade. Endnu er funktionalitet og gps-modtagelse ikke er helt på højde med TomToms stand-alone produkter, men det er kun et spørgsmål om kort tid, og TomToms dage som hardware-producent synes talte. Det hollandske firma ser dog ud til at klare sig, måske fordi man startede i softwarebranchen. I hvert fald har TomTom tidligt erkendt softwaretendensen og er gået den i møde, bl.a. ved allerede for to år siden at købe Tele Atlas, den ene af verdens to store producenter af digitale kort. Lanceringen af en iPhone app er et yderligere skridt i den retning, og aktiemarkedet belønnede da også TomTom med en stigning på 13 procent.

Det ser straks sortere ud for andre stand-alone produkter som eksempelvis MP3-afspillere, hvis funktionalitet er fuldt integrerbar med mobiltelefonen. Eller hvad med de håndholdte spilkonsoller som Nintendo DS og Playstation Portable – hvor længe kan de holde smartphones stangen? Apple og Nintendo skændes allerede om en ny iPhone app, der simulerer Nintendo DS.

Pengene tjenes på software
Softwaretendensen er også tydeligt på selve mobilmarkedet. En ny analyse fra Deutsche Bank fortæller, at Apple og RIM (Blackberry) tegner sig for beskedne tre procent af det globale marked, men for 35 procent af indtjeningen.

Hardwareproducenter som Sony Ericsson, LG og Motorola tjener meget lidt eller mindre end ingenting. Når året er omme, vil Apple/RIM have fem procent af markedet og 58 procent af indtjeningen, vurderer Deutsche Bank.

En gang handlede det om, hvor lille mobiltelefonen kunne blive, antal megapixel eller skæmopløsning. I dag handler det om at have telefoner med en konsistent opbygning, så udviklere ved, hvad de har med at gøre. Samtidig skal man give udviklerne de rette værktøjer, og endelig skal man gøre det nemt for brugerne at finde og købe apps. Det er, hvad Apple har gjort med sin App Store, og dermed er den endelige konfiguration af telefonen flyttet fra hardware til software. Brugeren kan i realiteten lave sin egen iPhone.

Det er derfor, Apple kun fører ganske få hardware-modeller. I modsætning til de traditionelle mobilproducenter der tilbyder en hær af modeller med marginale forskelle.

Slaget om TV-platformen
En række andre spillere som Microsoft, Google og Nokia har taget lanceret lignende løsninger, og det er gået ud over Palm, hvis Pre efter min mening er det bedste stykke hardware på markedet lige nu. Palms app-butik byder på under hundrede produkter, og dermed mister hardwaren værdi.

På IFA vil man kunne se denne trend, trods al hardwaren. Også på det dominerende produktområde, fladskærme, hvor trenden er stadig i sin vorden, men umiskendelig. Skærmproducenterne kan ikke blive ved med at gå op i, hvem der kan lave den største og tyndeste skærm eller komponere den mest vederkvægende farve til rammen.

Allerede i januar på årets anden store messe, CES (Consumer Electronics Show) i Las Vegas så man adskillige widget-løsninger, og IFA vil byde på endnu flere. En widget bringer en specifik internet-service som Flickr eller eBay til TV-skærmen. Indtil videre er løsningerne primitive, men der kommer til at ske rigtigt meget på dette felt i de kommende år.

Og man kan allerede ane slaget ude i horisonten, om platformen. Når TV-apparatet først bliver et fuldgyldigt medlem af cyberspace, hvilken platform skal husalteret så køre på? Windows? En konsol-version? Eller en virtualiseret løsning? Under alle omstændigheder skal TV-producenterne også til at tænke i platforme. Den næste hardware-revolution, formentlig i form af skærmteknologien OLED, lader vente på sig, og i mellemtiden er softwaren klar til at rykke.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen