Berlingske Business

Software-robotter er rykket ind hos ATP: »Vi har befriet medarbejdere for opgaver, de synes er trivielle«

...
Foto: Pressefoto 

ATP er ved at sadle om, og en række projekter kører i dag som agil udvikling. Fordelen ved det accelererede procesflow er blandt andet, at det giver hurtig læring og mulighed for at tilpasse projekterne undervejs.

Siden 2015 har ATP brugt software-robotter til at behandle nogle af de skriftlige henvendelser, som institutionen hvert år modtager. De første erfaringer med de såkaldte Robotic Proces Automation-tjenester  - også kaldet RPA - blev især gjort af tre mand i et team med navnet Driftsinnovation, som nu har fået mulighed for drive en række innovationsprocesser om machine learning og deep learning på tværs af forskellige forretningsområder.

»Vi er en organisation, der normalt har kørt vandfaldsprojekter efter en PRINCE2-model. Så tidligere lavede vi en one-pager, startede et projekt, gik ind i en analysefase osv. Nu er vi generelt som organisation ved at sadle om til agil udvikling,« fortæller Torben Christiansen, der er underdirektør med ansvar for data & analytics i ATP’s administrationsdel og står i spidsen for en række forsøg med nye teknologier.

Softwarerobotterne har været en del af ATPs administration siden 2015, og i 2017 kørte man blandt andet pilotprojekter, der skulle hjælpe ATPs medarbejdere med så forskelligartede opgaver som visitering af telefonopkald og sortering af post. Torben Christiansen fortæller, at det er afgørende for teamet at prøve nogle ting af, før de bliver gjort til projekter. Derfor arbejder teamet især med at finde problemerne og derefter at forsøge at løse dem med pilotprojekter.

Kan robotter reducere 2,5 millioner opkald til ATP?

»Vi skal ikke fokusere på det, vi tror er løsningen, men på det, der er problemet. Og så skal vi prøve at finde ud af, hvad den rigtige løsning er,« siger han.

Det er okay at løbe i en anden retning

Torben Christiansen mener, at styrken ved den agile udviklingsmetode er, at den er god til at minimere fejl, fordi piloterne kører i lille skala. Ved hjælp af sprints og proof of concepts samt proof of technology rydder man ifølge Torben Christiansen de værste overraskelser af vejen fra start.

»Vi skaber hurtig læring og fejler i lille skala,« siger han.

Når vi taler agil udvikling, kan du ende med afdelinger, som løber i en anden retning end resten af huset. Så hvordan undgår man det? Og skal man overhovedet det?

Sådan håndterer det du, når du har trådt i spinaten på jobbet.

»Nogle gange skal de faktisk løbe i en anden retning, for det er på den måde, du får en anden innovation og netop ikke tager de samme løsninger ned af hylden,« siger Torben Christiansen.

Han præciserer dog også hurtigt, at det selvfølgelig er afgørende, at alle er enige om, hvilke problemer man prøver at løse. Samtidig er det vigtigt for en mindre agil enhed ikke at forfølge de udfordringer, den eksisterende forretning allerede er ved at løse. ATP er en stor virksomhed, og der findes flere agile setups i huset, så der sker innovation mange steder, og faren er, at forskellige funktioner løser det samme problem og gnaver af den samme business case. Det skal man have en opmærksomhed på.

»Så det skal afstemmes, men det er der, hvor den agile metode også sikrer, at man gør det i de planlægnings-events, der ligger. Der skal vi kobles på, og der skal vi afstemme, hvad det er for problemer, vi har, samt hvem der løber med det ene og hvem med det andet,« siger Torben Christiansen og fortsætter:

»Men samtidig skal man heller ikke bremse initiativet, og det er den balance, der ligger i det. For dybest set er det bedre med to initiativer end ingen. Men det er selvfølgelig ressourcespild«.

Befriet medarbejdere fra trivielle opgaver

De seneste år har mediebilledet været præget af historier om hvordan robotterne i løbet af de kommende år vil overtage millioner af jobs i alt fra produktion til administration. Så brugen af robotter kan hurtigt få et dårligt ry i en organisation.

Derfor kaldte ATP også fra start softwarerobotterne for “digitale arbejdspakker”. Delvist for at bruge en terminologi, arbejdspakker, som allerede eksisterede, men også for at tage “strømmen ud af ordet robotter”, som for nogle giver et forkert billede. Ifølge Torben Christiansen har teamet heller ikke mødt modvilje i huset.

»Indtil videre har vi befriet medarbejdere for opgaver, de synes er trivielle. Så indtil videre tager folk det som en hjælp. Også fordi det ikke har kostet nogle jobbet,« siger han.

Får du alle skodopgaverne? Husk at sige fra og til

På den længere bane vil teknologien nok i endnu højere grad bevæge sig ind på den banehalvdel, som i dag kun kan løses af mennesker. Torben Christiansen ser dog ikke et fremtidsscenarie lige rundt om hjørnet, hvor robotterne sidder på majoriteten af arbejdsopgaverne i ATP.

»Der vil altid i vores administration og betjening af kunderne være behov for medarbejdere, der tager sagerne, hvor maskinerne ikke kan, og det vil der blive ved med at være. Og det er også der, hvor de interessante opgaver er,« siger han og fortsætter.

»Det får selvfølgelig en betydning for antallet af arbejdspladser, men det skaber også nye funktioner og nogle mere spændende funktioner. Og det er de muligheder og behovet for nye kompetencer, vi lægger vægt på i forhold til vores medarbejdere.«

Disse typer vil præge fremtidens arbejdsmarked.

Artiklen er oprindeligt offentliggjort på universe.ida.dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen