Berlingske Business
10:38Bjarne Corydon ny chef for Børsen

Snart er du ikke herre i eget hus

Billede
Grundfos Kollegiet på Aarhus Havn, det stribede højhus i baggrunden, er udstyret med teknologi, der bl.a. kan regulere indeklimaet i lejlighederne. Men det forudsætter, at beboerne ikke åbner vinduerne, og det kniber det med at overholde. (Foto: Mikkel Frost/Cebra)

Google har netop bevist, hvordan kunstig intelligens kan spare store beløb på energiregningen. Ulempen kan være, at din ekskæreste pludselig kontrollerer lys og varme i dit hjem.

For nylig fortalte den amerikanske IT-gigant Google ved en konference i New York, at virksomheden har reduceret sin elregning mærkbart ved at lade kunstig intelligens regulere elforbruget ved at kontrollere 120 variabler såsom vinduer og kølesystemer i Googles mange datacentre. Det skriver Bloomberg.

Samme tårnhøje elforbrug finder man næppe i dansk regi, men der er stadig penge at spare på elregningen, hvis man anvender de muligheder, som teknologien tilbyder.

Det fortæller forsker i kunstig intelligens ved Alexandra Instituttet i Aarhus Anders Kofod-Petersen. Han indleder med at forklare, hvordan tidsregulerede termostater har været populære i Danmark for at spare energi, når man ikke er hjemme.

Billede

»Det er ikke hele familien, der konsekvent opholder sig i stuen efter klokken 16. Ligesom det heller ikke er alle medarbejdere, der er på kontoret fra klokken otte. Det kan kunstig intelligens tage højde for og forudsige, fordi den har indsamlet en masse datamønstre om beboernes vaner,« siger han og tilføjer:

»I stedet for at sige, at der skal være varmt i huset efter klokken 16, så lader man systemet lære sig selv, hvad forbrugsmønsteret i hvert lokale er.«

25BUSRoss-200310.jpg

Computersystemerne kan ud fra den indsamlede data forudse, hvornår der skal åbnes vinduer eller varmes op. Rundt omkring i verden har forskellige typer energibesparende teknologi til hjemmet allerede vundet frem.

Det er ikke dem alle, der er baseret på kunstig intelligens, men langt de fleste lagrer en masse data. Det er den type data, som Googles kunstige intelligenssystem anvender til at regulere elforbruget.

Et af de nye tiltag er en app, hvorfra man kan kontrollere varmen i hjemmet, mens man er på arbejde.

Ikke mere intelligent end algoritmerne

Den type opfindelser kan bestemt være en fordel for både pengepung og miljø, men de medfører også en del risici, siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede:

»Kunstig intelligens er ikke mere intelligent end dem, der har programmeret algoritmerne. I øjeblikket er den type innovation ny, og vi ser allerede sikkerhedsproblemer ved flere af de teknologiske løsninger til hjemmet.«

Han tilføjer, at de nye produkter er udviklet til at være lækre og brugervenlige. De er ikke udviklede til at være sikre.

»Den nye teknologi i hjemmet kan styres via et computersystem eller en app. Computere og apps kan hackes, og det har man allerede set i flere tilfælde,« siger Rasmus Theede.

Han nævner som eksempel en dørlås, der styres via en app, så man ikke behøver nøgler, men som indbrudstyve hackede og derefter havde fri adgang til hjemmet.

Billede

Kameraer i hjemmet er også blevet overtaget udefra, og der har været eksempler på lyspærer, der viste sig at have samme kode i alle hjem, så naboen kunne sætte gang i et lysshow på hele vejen, og sidst, men ikke mindst, en tidligere ægtefælle, der fik temperaturerne til at gå amok i ekskonens hus.

»Jeg har selv overvejet at anskaffe mig en digital lås til hjemmet, så jeg ikke skal bære rundt på mine nøgler, men jeg stoler ikke på, at sikkerheden er tilstrækkelig høj endnu,« siger Rasmus Theede.

Han er bekymret for, at man vil se pengeafpresning, hvor familiers varmesystem bliver overtaget en kold decemberaften med budskabet om, at de ikke får kontrollen tilbage, før de betaler 500 kr.

»Det er et meget realistisk scenarie, som vi allerede ser i forbindelse med computersystemer på arbejdspladser,« siger han og foreslår, at der udvikles sikkerhedsstandarder for produkterne i form af et kvalitetsstempel, som kan vejlede forbrugerne.

Google

Det kan være løsningen, mener branchedirektør for DI Digital, Adam Lebech. Men så skal det foregå på EU-niveau:

»Et dansk mærke er næppe løsningen, men et kvalitetsstempel på EU-niveau kan være en god mulighed, så der er internationale retningslinjer.«

DI Digital har udarbejdet vejledninger til producenterne for, hvordan de garanterer sikkerhed ved teknologiske produkter.

»Forbrugerne må erkende, at det ikke altid kan være fuldstændigt sikkert. Sikkerheden er afhængig af en sikker adfærd. F.eks. brug af passwords,« påpeger han:

»Og virksomhederne kan hjælpe med at øge sikkerheden ved f.eks. at stille krav om svære password og hyppig udskiftning.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen