Berlingske Business

Snapchat over 100 mia. kr. værd

pix-Snapchat
Foto- og filmtjenesten Snapchat har nu også kinesiske Alibaba som investor. Arkivfoto: Kevork Djansezian, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Kinesisk investering bidrager til, at værdien den mobile foto- og filmtjeneste nu er 50 procent højere end sidste år.

Snapchat kan nu bryste sig af at være 15 milliarder dollars eller over 103 milliarder kroner værd, efter at det kinesiske internetselskab Alibaba har skudt penge i den amerikanske fotobeskedtjeneste.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times har Alibaba investeret 200 millioner dollars i Snapchat, en oplysning, som ingen af parterne vil bekræfte. Men dermed er Snapchats markedsværdi vokset med 50 procent, siden der senest blev rejst penge i slutningen af 2014.

Angiveligt har Alibaba, der er stiftet i 1999 i Hangzhou, og Snapchat, som ligger i Los Angeles på den amerikanske vestkyst, allerede i sommeren 2014 talt om mulige investeringer forud for, at Alibaba forberedte sin børsnotering i september.

Flere end 100 millioner brugere

Alibaba er et privatejet selskab, som ejer en række markedstjenester på nettet og i 2012 solgte for mere, end hvad amerikanske eBay og Amazon gjorde - tilsammen. Alibaba arbejder primært i Kina gennem portalerne Alibaba.com og Taobao men er nu begyndt at investere i amerikanske iværksættervirksomheder og går efter at få bedre fodfæste i mobilverdenen.

Snapchat har efter egne oplysninger flere end 100 millioner brugere. Mobilapplikationen har været i luften siden september 2011. Med Snapchat kan brugerne tage billeder, indspille film, dele historier, lægge specialeffekter som tekst og tegninger på og siden sende billeder og film til en kontrolleret liste over modtagere. Modtagerne kan se billedet eller filmen i op til ti sekunder, hvorefter de slettes automatisk.

Alibaba omsatte sidste år for 11 milliarder dollars.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen