Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Snak om spionbagdøre forstummer

pix-WhatsApp
Beskedtjenesten WhatsApp, som Facebook ejer, er den seneste, der har indført væg-til-væg-kryptering - altså kodning - af al kommunikation, så ingen snushaner kan lytte med. Det politiske krav om altid at sikre efterretningstjenesterne en bagdør er ikke længere nær så højlydte. Arkivfoto: Ritchie B. Tongo, EPA/Scanpix Foto:

Opbakningen til politisk krav om at få bagdøre til efterretningstjenesterne ind i blandt andet mobiltelefoner, som krypterer kommunikationen, smuldrer.

Bramfri krav om, at efterretningstjenesterne altid ved lov skulle kunne komme ind og lytte med på krypteret kommunikation og krypterede telefoner og andet udstyr, ser nu ud til at være forstummet i USA.

Kilder i den amerikanske kongres siger til nyhedsbureauet Reuters, at det lovforslag, som den demokratiske og den republikanske leder af kongressens efterretningsudvalg præsenterede for nogle uger siden, ikke har en chance for at finde flertal og derfor næppe vil nå videre.

De to senatorer - Richard Burr og Dianne Feinstein - havde ellers stillet sig helt på efterretningstjenesternes side med deres lovforslag, som kom, efter at iPhone- og iPad-producenten Apple nægtede at parere ordre fra en domstol, som pålagde Apple at lave en opdatering af sit iOS-mobilstyresystem uden alle sikkerhedsfunktionerne og lægge det på en krypteret iPhone-telefon, som forbundspolitiet FBI havde beslaglagt efter at have skudt den mand, som var årsag til 14 døde i San Bernardino i Californien i begyndelsen af december.

Betydelig bekymring

Telefonen var krypteret, altså kodet, og efterforskerne kunne ikke finde en måde at trænge ind i telefonen på, så de kunne aflæse dens data. Siden betalte FBI sig dog til ekstern bistand fra et firma, som havde fundet en metode, der virkede på den beslaglagte men låste iPhone 5C. Det kostede forbundspolitiet under en million dollars.

Apple fik solid opbakning fra såvel sine konkurrenter blandt teknologigiganterne som af de store teleselskaber og borgerrettighedsorganisationer til sit synspunkt om, at det ville bringe alles sikkerhed - også myndighedernes egen - i fare at indbygge såkaldte bagdøre i al software. For så ville også hackere kunne trænge ind. I stedet har alle giganterne siden sagen arbejdet på at øge krypteringen, hvor al kommunikation kodes og derfor ikke kan aflyttes undervejs mellem afsender og modtager, hvilket generer efterretningstjenesterne voldsomt. Ligeledes har både Google og Apple slået kryptering til som standard i de nyeste udgaver af deres mobilstyresystemer, Android og iOS.

Det Hvide Hus har tidligere meddelt, at præsident Barack Obama ikke støtter forslaget om ved lov at indføre bagdøre i al software.

»De har kastet anker og taget sejlet ned,« siger tidligere chef for efterretningstjenesterne NSA og CIA, Michael Hayden, til Reuters.

Opruster på sikkerheden

Straks efter at retssagen nåede ud til offentligheden i februar, var der massive røster fremme for at få bremset den voksende udbredelse af kryptering, men nu smuldrer opbakningen. Dianne Feinsteins demokratiske kollegaer i efterretningskomitéen har sammen med flere republikanere trukket deres støtte tilbage, og Repræsentanternes Hus nåede aldrig at komme med om bord. De to forslagsstillere sagde i sidste uge, at der ikke var nogen tidsfrist for, hvornår deres lovforslag skulle fremlægges.

Også internt i CIA og NSA har der ifølge Reuters været tvivl, da man frygtede, at en lovgivning også ville få følger for efterretningstjenesternes egen kryptering.

Senest har beskedtjenesten WhatsApp, som ejes af Facebook, indført væg-til-væg-kryptering, så ingen - heller ikke WhatsApp selv - kan følge med i, hvad der kommunikeres om. Og Apple ansatte tidligere i denne uge Jon Callas, som har været medstifter af flere respekterede sikkerhedsfirmaer som PGP Corp., Silent Circle og Blackphone, til at gøre Apples produkter sikrere. Det var ham, der - da han i 2009-2011 også var ansat hos Apple - udviklede det krypteringssystem, som beskytter data på Apples Macintosh-PCer.

Ifølge chefen for FBI, James Comey, har forbundspolitiet siden oktober undersøgt omkring 4.000 telefoner og været i stand til selv at låse omkring 500 af dem op.

Krav om dommerkendelse til e-mails udsat

Et lovforslag, som kræver, at FBI og andre stiller med en dommerkendelse, før de som nu bare kan tilgå e-mails og anden digital kommunikation, som er mere end 180 dage gammel, hos teknologiselskaber som Microsoft og Google, er også gået i stå men af andre grunde.

Repræsentanternes Hus stemte ellers enstemmigt med 419 stemmer mod 0 sidst i april for at ændre den nuværende lov fra 1986, »Electronic Communications Privacy Act« (ECPA), så der skal foreligge en dommerkendelse, men i Senatet arbejdes der på at udvide FBIs beføjelser. Senatets retsudvalg udsatte torsdag behandlingen af lovforslaget, efter at en republikansk senator fremsatte ændringsforslag, hvorefter FBI skal have udvidet ret til at fremsende de såkaldte »National Security Letter«, nationale sikkerhedsbreve, og også kunne kræve at få udleveret tidsangivelser, afsender og modtager på elektronisk kommunikation.

Et sådant brev kræver ingen dommerkendelse og er derfor omstridt, især fordi der følger en ordre med om, at den, der bliver ransaget, ikke må få besked om, at det sker. NSL-breve har været brugt siden 1970erne, men omfanget af dem er steget voldsomt siden angrebene 11. september 2001 mod World Trade Center i USA. I 2014 blev der udstedt 33.024 NSL-breve, i 2015 var tallet vokset til 48.642, har den amerikanske regering oplyst.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen